MedWatch

Merck samarbejder med rivalerne

Merck har indgået tre nye samarbejdsaftaler med markante aktører for sin lægemiddelkandidat MK-3475 til behandling af en række kræfttyper.

Den amerikanske medicinalkoncern Merck, der går under navnet MSD uden for USA, har indgået tre nye kliniske samarbejdsaftaler for sin lægemiddelkandidat Mk-3475. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Lægemiddelkandidaten er en såkaldt anti-PD1 immunterapi, som potentielt kan bruges til at behandle en lang række kræftsygdomme. De tre selskaber, som man nu skal samarbejde med om kandidatens videre udvikling er biotekselskaberne Amgen og Incyte Corporation, samt medicinalkoncernen Pfizer.

”Mercks kliniske forskere har planer om, at undersøge potentialet af vores PD1-hæmmer på tværs af en række kræftsygdomme, både som monoterapi og i kombination med andre midler,” udtaler Mercks forskningschef Roger Perlmutter i meddelelsen. Han tilføjer:

”Disse nye samarbejder med Amgen, Incyte og Pfizer viser vores fælles vilje til at evaluere behandlingsformer, som har potentiale til at tilbyde markante fordele for kræftpatienter.”

 F&U-chef: Merck har brug for opmuntring 

 Immunterapier kan blive de næste megablockbustere 

Et væld af kræfttyper

Samarbejdet med Pfizer vil indebære et studie, som skal evaluere sikkerhed og effekt af MK-3475 i kombination med Pfizers Inlyta til behandling af nyrekræfttypen fremskredent renalcellecarcinom, samtidig vil man undersøge kandidaten i kombination med en ny immunterapi rettet mod proteinet 4-1BB i en række kræfttyper.

I samarbejdet med Incyte vil man undersøge kandidaten i kombination med Incytes IDO-hæmmer INCB24360 i en række metastatiske kræfttyper, tidligere behandlet herunder ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Betegnelsen metastatisk betyder, at kræften har ført til dannelsen af faste tumorer.

Endelig skal man undersøge MK-3475 sammen med Amgens immunterapi talimogene laherparepvec i patienter med ubehandlet fremskreden melanom (modermærkekræft). Alle de tre kliniske studier er i fase 1/2, oplyser selskabet, som dog ikke vil ud med nogen økonomiske detaljer om de nye aftaler.

Herudover vil Merck selv påbegynde et såkaldt ”signal finding”-studie i fase 1, hvor man vil undersøge MK-3475 for sig selv i 20 forskellige slags tumorer, som alle udviser proteinet PD-L1.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier