
Betændelsestilstande spiller en rolle i udviklingen af diabetes og i forværrelsen af komplikationerne forbundet med sygdommen.
Det er ifølge nyhedsmediet Science Codex konklusionen i et studie, hvor forskere fra bl.a. Novo Nordisk i mus har opdaget, at en bestemt type immuncelle invaderer diabetiske væv i nugspytkirtlen under de tidlige stadier af sygdommen.
Disse inflammatoriske celler producerer en stor mængde af pro-inflammatoriske proteiner, kaldet cytokiner, som direkte bidrager til afskaffelsen af insulin-producerende beta-celler i bugspytkirtlen, hvilket resulterer i diabetes. Denne opdagelse blev offentliggjort i januar-udgaven af Journal of Leukocyte Biology.
"Undersøgelsen kan give ny viden, der muliggør udviklingen af skræddersyede anti-inflammatoriske behandlinger, der kan formindske byrderne af at have type 2-diabetes. Disse nye behandlinger kan vise sig at supplere eksisterende behandlingsformer såsom insulin og GLP-1-analoger," siger Alexander Rosendahl, ph.d.-forsker fra Hagedorn Instituttet under Novo Nordisk.
Nyt hjertefund med betydning for diabetes