MedWatch

Kræftgigant indgår milliardaftale

Den schweiziske medicinalgigant Roche har indgået et nyt partnerskab på kræftområdet med biotekselskabet Molecular Partners, som potentielt kan løbe op i mere end 6 mia. kroner.

Foto: Roche/PR

Den schweiziske storkoncern Roche har indgået en ny samarbejdsaftale med landsmændene i biotekselskabet Molecular Partners. Det oplyser de to parter i en pressemeddelelse.

Forsknings- og licensaftalen drejer sig om opdagelse, udvikling og markedsføring af nye lægemiddelkandidater indenfor kræftbehandlingen ved at parre biotekselskabets DARPin-teknologi med kemiske lægemidler fra Roche i såkaldte konjugater.

Konjugater kendes primært fra antistofområdet, hvor antistof-konjugater parrer antistoffernes evne til at binde til bestemte celler med de kemiske stoffers evne til at bekæmpe f. eks. kræfttumorer – et område som både Roche selv og den danske rival Genmab fokuserer en del på.

Højere selektivitet

Det er den samme metode som ligger til grund for parringen af Roches kemiske lægemidler og Molecular Partners’ såkaldte DARPin-stoffer, som er ikke-antistofbaserede, små proteiner.

Disse proteiner er i stand til at binde til andre epitoper end antistofferne. En epitop er det specifikke område på et antigen som vores immunsystem, f.eks. antistofferne, genkender og binder til.

DARPin-proteinerne binder ikke blot til andre epitoper, men kan også binde til adskillige epitoper på samme tid. Derfor menes de at have en højere selektivitet for tumorceller end man kender det fra gængse antistof-konjugater, hedder det i meddelelsen.

Potential milliardaftale

I henhold til aftalen får Roche nu rettighederne til at udvikle og markedsføre en række DARPin-baserede produkter. Koncernen betaler til at begynde med 335 mio. kroner for de rettigheder.

Hertil kan komme hele 6 mia. kroner i milepælsbetalinger relateret til den kliniske udvikling og salg af eventuelle markedsførte produkter. Samtidig vil Molecular Partners modtage royalties fra salget af færdige produkter, som kan stige trinvist til at være en tocifret procentandel.

Marked i vækst

Markedet for biologiske lægemidler til behandling af kræft er muligvis et af de mest spændende og mest hastigt voksende markeder indenfor medicinalverdenen.

En rapport fra BCC Research anslår, at det samlede marked for monoklonale antistoffer var på 44,6 mia. dollar i 2011, og at det vil vokse til 58 mia. dollar i 2016.

Samtidig estimerer en anden rapport fra Roots Analysis, at markedet for antistof-konjugater alene vil vokse til 9 mia. dollar i 2023.

Så på trods af den potentielt høje pris på den seneste aftale, giver det god mening for Roche at lægge store summer for at holde sig førende og åbne nye muligheder på dette milliardstore marked for antistoffer og konjugater til behandling af kræft.

Mere fra MedWatch

CHMP blåstempler ni nye lægemidler i maj

Den europæiske lægemiddelkomite, CHMP, har på dets møde i maj indstillet ni nye lægemidler til godkendelse samt anbefalet, at seks midler kan tages i brug på nye måder. To midler afvist.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier