MedWatch

Medicinalgigant i kræftoffensiv

Pfizer har alene det seneste år lanceret tre nye kræftlægemidler i Danmark. Chefen for kræftområdet i Danmark ser en bølge af nye, skræddersyede kræftlægemidler komme på markedet de kommende år. Det er allerede begyndt, viser tal.

En af verdens allerstørste medicinalkoncerner, amerikanske Pfizer, har sat alle sejl til for at blive en kommende sværvægter inden for udvikling af lægemidler mod kræft. I blandt andet Danmark har koncernen inden for det seneste år lanceret hele tre kræft-lægemidler, og i pipelinen stikker en potentiel storsællert inden for brystcancer hovedet frem.

Koncernens globale indsats kom tydeligt frem i i den seneste kvartalsrapport, hvor forretningsområdet inden for kræft, onkologi, voksede markant. Kræftomsætningen steg i tredje kvartal 26 procent til 407 millioner dollars ud af total omsætning i kvartalet på 12,6 mia. dollar. I årets første tre kvartaler er omsætningen inden for kræft på 1,178 mia. dollars, en stigning på 28 procent i forhold til året før.

I koncernresultatet for kvartalet fremhæves Inlyta mod nyrekræft og Xalkori mod lungekræft som to af vækstdriverne inden for kræft.

Fusioner blev startskud for Pfizer

Chefen for kræftområdet i Pfizer Danmark er direktør Lars Møller. Han fortæller, at Pfizer er kommet ind på kræftområdet via blandt andet fusionen i 2003 med Pharmacia, der havde en lille portefølje af kræftprodukter. Senere kom resultatet af selskabets egen produktudvikling med et lægemiddel mod nyrecancer. I 2009 kom så yderligere kræftlægemidler til ved fusionen med Wyeth.

”Det er platformen for Pfizers satsning på kræft, der har været et meget vigtigt strategisk område siden 2009, fordi rigtig mange mennesker rammes af kræft. Selv om der er blevet udviklet mange nye stoffer og bedre behandlinger, diagnostik og screening, så vil den voksende ældrebefolkning betyde, at antallet af cancertilfælde bliver større med årene. Så der er et stort behov for at føre ny medicin til markedet,” siger han i et interview med MedWatch.

Omsætningsvæksten på 26 procent inden for kræftområdet i tredje kvartal 2013 kalder Lars Møller en meget vigtig stigning, der afspejler lanceringen af selskabet nye lægemidler mod kræftsygdomme:

”Vi har inden for de seneste 12 måneder lanceret tre nye produkter i Europa, herunder Danmark. Et nyt produkt mod nyrekræft, hvor vi allerede er stærke, et produkt mod blodkræft og et produkt mod ikke små-cellet lungekræft. Der har ikke været så mange tilbud til behandling af den lungekræfttype; i 2000 var femårs-overlevelsen 5 procent, i 2012 er den steget til 12 procent, og med det produkt, vi bringer til markedet, kan vi håbe på, at femårs-overlevelsen vil stige yderligere,” pointerer Lars Møller.

Fokus på skræddersyet medicin

Produktet mod ikke-småcellet lungekræft er af typen personalized medicine, også kaldet skræddersyet medicin, der er en del af Pfizers forskningsstrategi.

”Vi kan med dette produkt behandle de patienter, der har diagnosen "ALK positiv ikke-småcellet lungekræft", svarende til fire til fem procent af alle typer lungekræft, særdeles effektivt. Vi ved samtidig, at de resterende 95 procent af patienterne ikke skal have dette lægemiddel da de ingen gavn vil få af behandlingen. Det er således ved hjælp af moderne genetiske testmetoder muligt at identificere bestemte mutationer, som driver celledelingen og dermed kræftsygdommen,” tilføjer han.

Kræft-chefen forklarer, at disse mutationer kaldes biomarkører, og det er blandt andet Pfizer’s forskningsstrategi at udvikle lægemidler, som målrettet kan ramme disse for at kontrollere sygdommen. Forskerne får hele tiden ny viden på området, og det er blandt andet en gevinst, som er opnået i kølvandet kortlægningen af det humane genom:

”Patologi er dermed også blevet en endnu vigtigere del af diagnostikken; patologerne kan på hospitalerne se ind i en tumor og se, om patienten har præcist den her mutation, og om patienten skal have den målrettede behandling eller ej. Og det billede bliver endnu mere forgrenet, vi har kun set starten.”

Tror du, at der vil komme flere lægemidler mod kræft de næste 10 år i forhold til, hvad vi har set de seneste 10 år?

”Ja, det tør jeg godt love. Hvis du går 10-15 år tilbage var der måske et eller to nye kræftmidler om året. I 2011 godkendte de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA otte nye kræftlægemidler til det amerikanske marked, og i 2012 blev 11 nye kræftlægemidler godkendt, og alt tyder på, at den udvikling kommer til at fortsætte.”

Den bølge af lægemidler er igen konsekvensen af den viden og teknologi, som er blevet tilgængelig som følge af det humane genom-projekt.

”Det har åbnet banen for, at den farmaceutiske industri ser store muligheder i at bruge den viden, som vi har, til gavn for vores patienter og vores forretning. Vi ser, at de nye lægemidler stort set alle er af den målrettede type, som er til en delmængde af patienterne. Så vi skal bruge langt flere lægemidler, da indikationerne er smallere og mere målrettede. Men medicinen er til gengæld typisk væsentlig mere effektiv.”

Har myndigheder forståelse for effekten af den nye medicin?

”Ja, både i forhold til regeringens vækstplan og i regionerne føler vi, at der er ret stor interesse for det. Selvfølgelig afhænger det af implementeringen. Og der kan man som altid godt ønske, at det går så hurtigt som muligt. Samtidig skal man have in mente, at det kan give Danmark en forskningsmæssig førerposition, hvis vi satser på det her område – med alle de afledte positive effekter, det ville have.”

Tilfreds med KRIS

På spørgsmålet om, hvordan Pfizer vurderer regionernes rådgivningsorgan på området, KRIS, der i år har afvist flere ellers godkendte kræftlægemidler som standardbehandling i Danmark, svarer han:

”KRIS er sat i verden for at sikre hurtig ibrugtagning og ensartet anvendelse over hele landet. Det er i sig selv positivt. Men man kan jo altid diskutere enkeltafgørelser."

Er der forståelse for den ny medicin blandt læger?

”Absolut, vi møder stor vilje til samarbejde og til at sikre, at de rigtige patienter findes frem. Men det kræver en omstilling til denne type medicin og til at finde patienterne på hospitalerne, og der er store regionale forskelle i forhold til implementeringen. Vi ved ikke præcist hvorfor, men generelt er de større universitetshospitaler mest opmærksomme på det.”

Har du et bud på, hvorfor Danmark ligger meget lavt i forhold til at overleve en kræftsygdom?

”Jeg har ikke et helt konkret bud på det, der kan måske være noget statistisk i det, registrering og metodik er ikke nødvendigvis ens på tværs af landene. Når det er sagt, bør man undersøge det, også i forhold til de lande, der ligger omkring os. I forhold til Sverige handler det nok om at have de nødvendige ressourcer og større opmærksomhed; Sverige har bl.a. i flere år haft flere CT-scannere, og praktiserende læger henviser flere patienter til udredning, altså undersøgelse for kræft, end i Danmark. Der er måske også en tendens, til at befolkningen i Sverige er mere opmærksomme på symptomer og ikke tøver med at delagtiggøre deres læge, fordi de har tillid til, at der kan gøres noget effektivt.”

Bliver kræft en kronisk sygdom om 15-20 år?

”Nu skal man huske på, at kræft er mange forskellige sygdomme. Jeg er overbevist om, at en større andel vil få et kronisk forløb i fremtiden, således at det bliver sygdomme, man kan leve med, mere end sygdomme, man dør af. Når vi får flere typer af blandt andet den skræddersyede medicin og tillige bliver bedre til at kombinere de nye lægemidler, må vi forvente, at patienter vil leve i meget lang tid.”

Hurtigt på markedet

Der er også en tendens til, at de rigtige produkter kan komme hurtigere på markedet, forklarer han:

”Vores produkt til lungekræft kom til markedet ekstremt hurtigt, på under fem år. Det skyldes, at myndighederne erkender, at der kommer produkter til markedet, der har potentiale til at ændre sygdomme så radikalt, at de er nødt til at få lægemidlerne ud og lave fleksible procedurer for godkendelse. Så kan man sætte dem ind i fast track systemer; vores produkt var et af de produkter, der blev konditionelt godkendt i fase 1/2 til behandling, mens vi kører fase 3 studier færdig. Produktet har i denne måned fået den endelige godkendelse af FDA i USA. Jeg tror, at vi vil se en del produkter blive godkendt på den måde.”

Pfizer har med deres egne ord, og det er til en vis grad også aktiemarkedet vurdering, nogle virkeligt spændende produkter i pipeline, altså under udvikling. Inden for brystkræft er det lægemiddelkandidaten palbociclib, som kan blive meget stor og en potentiel blockbuster ifølge nogle amalytikere. De første forsøgsresultater var så interessante, at præparatet har fået ”Breakthrough Therapy designation” af FDA, altså en type fast track.

Der er også et produkt inden for lungekræft, der er meget spændende og til en bredere del af lungekræftgruppen, ligesom Pfizer udvikler flere lægemidler inden for hæmatologi, det vil sige blodkræft-sygdomme.

 Medicinalindustriens bedste pipelines 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier