MedWatch

Mere medico, mindre biotek

Der var flere venturepenge til medicoindustrien og færre til biotekindustrien i årets tredje kvartal, viser en ny rapport fra PwC. Det forholder sig dog stik modsat, når man ser på antallet af aftaler.

Foto: Colourbox

Den seneste MoneyTree-rapport fra analysehuset PricewaterhouseCoopers (PwC) viser, at der er gået op og ned for medico- og biotekindustrien i USA i det forgangne kvartal i forhold til at tiltrække venturekapital. Det skriver PwC i en pressemeddelelse.

Gennemgangen af den amerikanske venturekapitalindustri for tredje kvartal af 2013 afslører således, at biotekselskaberne tiltrak 852 mio. dollar gennem 123 aftaler – en nedgang på 39 pct. i beløbet, men en fremgang på 10 pct. i antallet af aftaler i forhold til kvartalet før. Samtidig rejste medicoindustrien 566 mio. dollar gennem 65 aftaler – en vækst på 12 pct. i den indsamlede kapital, men nedgang på 8 pct. i aftaler.

For den samlede life science-industri (biotek og medico) var der en nedgang på 26 pct. i kapital, men en fremgang på 3 pct. i antallet af aftaler.

Ser man på 2013 som helhed, så ligger antallet af aftaler mellem venturekapitalselskaber og life science-industrien på 541 for de første ni måneder, og det er det laveste antal siden 2005.

Biotek og medico er ellers den henholdsvis anden og tredje bedste sektor til at tiltrække venturekapital i USA, kun overgået af software-industrien. Sidstnævnte tiltrak hele 3,6 mia. dollar i tredje kvartal af 2013.

Mere fra MedWatch

Biontech opretter mRNA-center i Australien

Det tyske biotekselskab Biontech, som står bag den mest udbredte vaccine mod covid-19, opretter nu et center i Australien, der både skal videreudvikle nye vacciner baseret på mRNA-teknologien samt kunne producere dem.

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 40

Zealand Pharma hentede den seneste uge 786 mio kr. gennem en rettet emission, mens biotekselskabet Biograil hev et partnerskab med den amerikanske gigant Eli Lilly i land. Og så blev der udskrevet folketingsvalg, som fik særligt ét spørgsmål til at fylde i vælgernes bevidsthed. Gik du glip af noget?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier