MedWatch

Kæmpe potentiale i Veloxis-aktien

Aktieugebrevet tillægger lægemiddelkandidaten Envarsus 60 pct. chance for godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder ultimo 2014 og ser samtidig et stort potentiale i aktien.

Veloxis Pharmaceuticals har i 1. halvår 2013 halveret nettounderskuddet til 80,5 mio. kr. mod 160,6 mio. kr. i 1. halvår 2012. Det kan i høj grad tilskrives den restrukturering, som selskabet iværksatte i foråret 2012 med henblik på at strømline organisationen og fokusere ressourcerne entydigt på udviklingen af Envarsus (tidligere LCP-Tacro).

Det skriver Aktieugebrevet, der sætter et kursmål på aktien til 1,12 kr. mod en slutkurs fredag på 0,56 kr.

 Dårlige kopiprodukter er Veloxis’ amerikanske chance 

Ugebrevet tillægger Envarsus 60 pct. sandsynlighed for godkendelse i USA ultimo 2014, og vurderer "konservativt" et årligt peaksale på 500 mio. kr.

"Det vil være en en særdeles vigtig kurstrigger, hvis Veloxis lander en kommercialiseringsaftale for USA, da dette vil fjerne en stor del af usikkerheden forbundet med nødvendigheden af tilførsel af yderligere arbejdskapital om et par år," skriver ugebrevet.

 Tre danske biotekselskaber i en liga for sig 

Ny kapitaltilførsel?

Det fortsat relativt høje cash burn betyder dog, at man ikke helt kan udelukke behovet for yderligere kapitaltilførsel og dermed aktieudvanding, når vi skriver 2015.

I Europa fastholder ugebrevet forventningen om godkendelse medio 2014 og markedslancering primo 2015.

"Men på basis af de nye positive kliniske data, der altså tilsyneladende ikke viste en forhøjet dødelighed - som det ellers var tilfældet med det første fase 3-forsøg (studie 3001) - ser vi nu en forøget sandsynlighed for godkendelse, skriver ugebrevet, der løfter den til 75 pct. fra 60 pct. og fortsat venter et årligt topsalg på 1 mia. kr. med forventningen om, at partneren Chiesi vil kunne få succes med at drive salget på det europæiske marked.

Konkurrenten Astellas middel Advagraf/Prograf oplever i Europa moderat vækst.

"De to lægemidler omsatte for 4,1 mia. kr. sidste år, og heraf udgør Advagraf nu 26 pct. af salget, dvs. ca. 1,1 mia. kr., skriver ugebrevet og fremhæver, at trods patentudløb for Prograf er markedet nærmest renset for generisk konkurrence.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier