Bager: Vi kan rykke os endnu længere

Det forklarer Jens Bager, administrerende direktør i ALK-Abelló, fredag i et interview på selskabets hjemmeside.
I interviewet giver direktøren udtryk for, at hvor vaccineselskabet tidligere har været en nichespiller, der solgte nicheprodukter til en begrænset gruppe forhandlere i Europa, så har ALK-Abelló gennem de seneste år formået at øge sit markedsomfang.
"Det mål er tildels lykkedes. Vi har udviklet en helt ny type af pillebaserede behandlinger, vi arbejder på at udvide vores base af foreskrevne produkter, og vi er blevet et selskab, der rækker ud over hele det europæiske marked," lyder det fra Jens Bager.
Ved siden af det europæiske fremstød nævner direktøren, at de globale ambitioner for selskabet er tæt på at være i hus. Med det henviser Jens Bager til ALK-Abellós globale partnerskaber, der tæller Merck i Nordamerika og Torii i Japan. Samarbejdet med de to udenlandske selskaber giver forhåbninger om et rygstød til ALK-Abellós salg i verdens to største farmaceutiske markeder.
"Vi ser derudover tegn på, at vi kan lave et succesfuldt rykind i Kina samt andre markeder, som er præget af stor vækst," afslører Jens Bager.
Ifølge direktør bliver der internt i vaccineselskabet i øjeblikket sat sidste hånd på udviklingen af en produktportefølje, der vil kunne dække 70-80 pct. af de største åndedrætsallergier.
Relaterede artikler:
ALK-direktør ser - næsten - kun lyspunkter
For abonnenter