Behøver man et kosmetisk indgreb, foregår det i dag med ens eget fedtvæv eller med implantater. Men det tyder på, at de metoder kan stå til en udskiftning. Forskning, der er netop er blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet, antyder, at stamcelleberiget transplanteret fedt virker langt bedre.

”Det er en slags lille revolution i plastikkirurgi. Ved at opkoncentrere og tilsætte patientens egne stamceller til fedttransplantatet, der skal transplanteres, kan vi få bevaret volumen og mængden af det transplanterede fedtvæv,” siger professor og hovedvejleder for projektet, overlæge Krzysztof T. Drzewiecki, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet.

Tydelige forskelle

Ved almindeligt transplanteret fedtvæv dør i dag mellem 20 og 80 pct. af fedtcellerne efter transplantationen. Studiet, som forskere på Rigshospitalet står bag, giver udtryk for, at stamceller opdyrket fra kroppens eget fedt får fedttransplantater til at overleve efter transplantation.

I de kliniske forsøg modtog de i alt 10 forsøgspersoner to transplantationer i overarmene med deres eget fedtvæv, hvoraf den ene var med og den anden uden berigede stamceller og blev skannet umiddelbart efter indsprøjtningen og en gang til fire måneder efter. Ved fedttransplantater uden ekstra stamceller overlevede kun 16,3 pct. af cellerne fire måneder efter transplantationen, mens 80,9 pct. af fedttransplantaterne beriget med stamceller overlevede.

På trods af, at forsøget kun omfatter 10 patienter, er forskellene mellem resultaterne i forsøget statistisk set så store, at det ikke gør noget, argumenterer Krzysztof T. Drzewiecki. Men planerne fremadrettet indbefatter da også videre forskning, også med større studier for øje.

”Vi har mange planer. En af de planer er selvfølgelig at gentage studiet under andre forhold med patienter, hvor der er indikation for plastikkirurgisk rekonstruktion. Vi skal også arbejde med at anvende forskellige koncentrationer af stamceller, som vi tilsætter i fedttransplantationerne,” siger Krzysztof T. Drzewiecki.

Økonomi i stamcelletransplantationer

Forsøg med mus har tidligere vist samme resultater som patientforsøget fra Rigshospitalet – at stamcelleberiget fedtvæv overlever bedre end almindeligt fedtvæv ved transplantation.

”Det kommer til at betyde meget for den videre udvikling af plastikkirurgiske rekonstruktioner i det hele taget. Det vil være besparende for patienter, der vil være behov for færre og mindre indgreb, og det vil være mere skønsomt. Men teknikken er ikke så simpel, fordi der bortset fra trænet personel og operationsfaciliteter er behov for laboratorier, der skal isolere og opdyrke de stamceller, som er udtaget fra patientens fedt for at anvende det til fedttransplantation få uger senere,” fortæller Krzysztof T. Drzewiecki.

Han mener, at teknikken vil generere færre senfølger hos patienter og dermed på længere sigt være økonomisk besparende.

I jomfrueligt væv

Tine Engberg Damsgaard, der er overlæge og specialist i brystrekonstruktion på Aarhus Universitetshospital, er imponeret over forsøgets resultater, men kaster også et kritisk blik på dem.

”Man skal se på, at hvis det er brystrekonstruktion, er studiet lavet på overarme, der ikke har været udsat for kirurgi tidligere og som heller ikke er strålebehandlet. Den effekt, man har vist, har været på jomfrueligt væv. Hvis vi taler rekonstruktion af rekonstruktion og genopbygning af brystvævet, så arbejder man i et helt andet setup, hvor der har været opereret før,” siger hun.

Hun peger også på, at man har brugt teknikken med at stamcelleberige fedttransplantater i flere år i udlandet.

”Og nogle steder er man gået lidt væk fra det igen, fordi man ikke helt kunne se den voldsomme effekt af det,” siger Tine Engberg Damsgaard og peger dog på, at Rigshospitalets forskergruppe kan have brugt en ny teknik.

I nær fremtid

Krzysztof T. Drzewiecki ser en række anvendelser ved stamcelleteknologien inden for rekonstruktiv kirurgi, eksempelvis ved rekonstruktion efter brystkræftbehandling eller indgreb efter brandskader eller trafikulykker. Derudover findes misdannelser, der kan behandles med stamcelleberigede fedttransplantationer.

Hvor lang tid vil der gå, før at man faktisk kan benytte den her form for rekonstruktioner?

”Vi regner med, at det er i nær fremtid uden at sige, hvor mange år. Men det varer ikke fem år, håber vi.”

Det stamcelleberigede fedt trumfer ifølge forskningen brugen af almindeligt fedtvæv. Men hvad med brugen af transplantater? Krzysztof T. Drzewiecki er sikker.

”Kunstige implantater er et fremmedlegeme, som organismen altid vil forsøge at støde ud. Vi har arbejdet med patientens eget væv, og det væv stødes ikke ud. Det resultat, der opnås ved at anvende implantater, er ikke altid beregnelige. Implantater er også en teknisk genskabelse, så efter noget tid kan de gå i stykker. Det gør patienternes eget væv ikke.”

Frygten for svulster

Når man taler stamcellebehandlinger, frygter mange for, at stamcellerne kan være med til at udvikle tumorer.

Er det noget, I frygter i forbindelse med de stamcelleberigede fedttransplantationer?

”Stamceller har man anvendt til behandling i en del år. Mig bekendt er der indtil nu ikke publiceret viden om, at disse procedurer øger hyppigheden af kræftforekomst,” siger Krzysztof T. Drzewiecki.

Tine Engberg Damsgaard ser det som noget, man taler meget om i andre lande og har fokus på i forbindelse med fedttransplantationer generelt.

”Blandt andet vil de i Frankrig ikke bruge fedt til brystgenopbygning, fordi franskmændene ikke fornemmer, at vi har fuldstændig tjek på, hvad stamcellerne gør i væv, der tidligere har vist evne til at lave tumorceller, fx et bryst, hvor man har fjernet knuden. Amerikanerne er trygge ved at gøre det. Der er lidt forskelle henover den vestlige del af verden,” siger hun.

 Børsnotering forgylder stamcelle-firma  

 Forskere udvikler lever fra stamceller 

 Stamcelle-groet hjertevæv slår af sig selv 

 Forskere skaber menneskelig mini-hjerne