Briterne afviser kræftlægemiddel

Det britiske prioriteringsinstitut NICE har afvist, at Novartis' kræftlægemiddel Afinitor kan bruges generelt til behandling af en brystkræfttype. Samme beslutning er man nået til i Danmark.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Britiske The National Institute for Health and Care Excellence, NICE, har afvist, at kræftlægemidlet Afinitor fra Novartis kan bruges generelt til at behandle hormonfølsom brystkræft.

Midlet er tidligere godkendt til behandling af nyrekræft og neuroendokrine tumorer, og de europæiske lægemiddelmyndigheder imødekom i 2012 en ansøgning fra Novartis om, at midlet også skulle kunne bruges til behandling af fremskreden brystkræft i kombination med exemestan.

Men NICE har vurderet, at behandlingen med Afinitor ikke er en omkostningseffektiv brug af sundhedsvæsenets ressourcer.

"Det uafhængige udvalg, der har vurderet Afinitor, anerkender, at midlet kan forsinke væksten og spredningen af brystkræft med omkring fire måneder, men der var usikkerhed vedrørende, hvor lang tid det kan forlænge et menneskes liv sammenlignet med behandling med exemestan alene‚" siger Andrew Dillon, der er direktør for NICE, i en udtalelse ifølge Dagens Pharma.

Dansk prioriteringsdebat

Det danske Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin, KRIS, har også afvist lægemidlet til behandling af brystkræft med begrundelsen, at effekten i forhold til standardbehandlingen ikke er ordentligt dokumenteret.

Afinitor er langt fra det eneste lægemiddel, der er blevet afvist på denne baggrund. KRIS har eksempelvis også afvist det ellers godkendte lægemiddel Zaltrap fra medicinalvirksomheden Sanofi som standardbehandling mod tyk- og endetarmskræft på danske sygehuse.

Den sag kommenterede sundhedsminister Astrid Krag (SF) i et svar til sundhedspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, i går. Astrid Kragh mener, at det er nødvendigt, at tage stilling til, hvordan de begrænsede midler i sundhedsvæsenet bruges mest fornuftigt, og at der derfor kan være nødvendigt at vælge dyr medicin fra.

 Sundhedsminister: Nødvendigt at prioritere medicin 

 Lif om finanslov: Danmark skal være udstillingsvindue 

 Formand advarer mod at afvise ny medicin 

 Ja til køb af ny dyr medicin i udlandet 

 Danskerne: Dyr medicin ikke et tag-selv-bord

 10 sundhedspolitiske udfordringer i 2013 

 Har vi råd til alle behandlinger?

 Bent Hansen: Vi har råd til ny, dyr medicin lige nu  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også