GSK genovervejer lægemiddels fremtid

Et lægemiddel fra GlaxoSmithKline til behandling af Crohns sygdom har skuffet i et klinisk senfasestudie, og koncernen overvejer nu, om man helt skal droppe udviklingsprogrammet for kandidaten.

GlaxoSmithKline (GSK) har offentliggjort fase 3-resultater fra et studie med lægemiddelskandidaten, vercirnon, til behandling af Crohns sygdom. Det oplyser GSKs samarbejdspartner på projektet, biotekselskabet ChemoCentryx.

Lægemiddelkandidaten levede hverken op til de primære eller sekundære end-points i studiet, der gik under navnet SHIELD-1, og derfor vil medicinalgiganten nu overveje medicinens fremtid.

Indtil videre har man suspenderet rekruttering af patienter til det bredere kliniske program for vercirnon, mens man undersøger effekt- og sikkerhedsdata fra det kliniske studie, inden man tager en beslutning. De foreløbige data afslører ikke nogen sikkerhedsmæssige problemer med lægemidlet, oplyser biotekselskabet.

De skuffende nyheder for GSK kommer få dage efter, at konkurrenten Takeda har præsenteret positive fase 3-resultater med sit lægemiddel, vedolizumab, ligeledes til behandling af Crohns sygdom, samt den relaterede tarmsygdom aktiv colitis ulcerosa.

Læs mere om den sag her: Takedas IBS-medicin leverer positive resultater

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også