
Novo Nordisk har fået godkendt insulinpennen Novopen Echo af de amerikanske sundhedsmyndigheder, rapporterer Bloomberg News.
Det er planen, at Novopen Echo skal være på det amerikanske marked i starten af 2014.
Novopen Echo blev lanceret tilbage i 2010 og er en insulinpen, der er udviklet specielt til børn. Dengang var pennen den første, som havde en enkel hukommelsesfunktion, der giver mulighed for at tjekke, hvor meget og hvor lang tid, der er gået, siden den sidste dosis blev taget.
Desuden har pennen intervaltrin på halve enheder, som giver mulighed for en finjustering af dosis. Det er der ofte behov for, når det gælder børn.
Man kan bruge instrumentet sammen med insulinpræparatet Novolog.
Insulinpennen er allerede på markedet i Europa, Canada og Israel.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.