
I år er først irske Warner Chilcott blevet købt af den amerikanske kopigigant Actavis for 8,5 mia. dollar, og dernæst irske Elan af amerikanske Perrigo for 8,6 mia. dollar.
Nu ser det ifølge Bloomberg ud til, at Alkermes og Jazz Pharmaceuticals kan blive de næste irske milliardhandler.
Ifølge Bloomberg skulle Warner og Elan nemlig til dels være blevet opkøbt af de store, globale aktører for at få en irsk base, og dermed en irsk skattesats, der kan trække giganternes samlede skattebyrde ned.
Screenet for alt irsk
"Der har været en form for opkøbsvanvid. Jeg tror, at nogle virksomheder bare har screenet for alt, hvad der har en irsk selskabsskattestruktur. Det har været først og fremmest i investorernes tanker," siger Timothy Chiang, analytiker hos CRT Capital Group, til Bloomberg.
Jazz Pharmaceuticals er værdisat til 4,6 mia. dollar, mens Alkermes har en markedsværdi på 4,7 mia. dollar. Begge selskaber har i øvrigt opnået deres irske baser gennem opkøb.
Således købte Jazz irske Azur Pharma sidste år - et selskab, der i øvrigt var stiftet af en tidligere Elan-direktør - mens Alkermes opkøbte Elans lægemiddelteknologi og -formuleringsdivision i 2011.
Ifølge Bloomberg handles der i øjeblikket på den amerikanske børs 23 irsk baserede selskaber med en markedsværdi på mere end 1 mia. dollar - 8 af disse er inden for life science.
Koncern køber Elan for knap 50 mia. kr.
Mere fra MedWatch
Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg
Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.