To positive i streg for ALK

Det danske medicinalselskab ALK har i dag meddelt markedet, at det andet af to afgørende fase 3-studier med en ny tabletvaccine mod husstøvmideallergi også faldt positivt ud.
Foto: ALK-Abelló / PR
Foto: ALK-Abelló / PR
Af Ritzau Finans

Alk-Abelló melder torsdag om positive resultater fra det andet af to pivotale fase 3-studier med den nye tabletvaccine mod luftvejslidelser forårsager af husstøvmider. MITRA-studiet mødte sit primære mål er viser en "signifikant reduktion af risikoen for moderate til svære astma-aksacerbationer", skriver det danske selskab i en meddelelse til fondsbørsen.

Studiet viste samtidig, at behandlingen er veltolereret og har en god sikkerhedsprofil.

"Luftvejslidelser forårsaget af husstøvmider, såsom allergisk rhinitis og astma, påvirker mere end 200 mio. mennesker globalt. Resultaterne fra MITRA-studiet udgør sammen med det succesfulde MERIT-studie et stort skridt fremad mod at udvikle den første klinisk dokumenterede tabletvaccine til patienter med alvorlige luftvejslidelser forårsaget af husstøvmider, hvis sygdom ikke er velkontrolleret," siger administrerende direktør Jens Bager i meddelelsen.

Der ventes yderligere data fra MITRA-studiet i forbindelse med selskabets halvårsrapport 14. august.

"Med positive resultater af MERIT- og MITRA-studierne holder vi planen om indsendelse af en ansøgning om europæisk godkendelse i 2014. Det er også godt nyt for vores partneres parallelle udviklingsprogrammer i Nordamerika og Japan, og det øger vores forventninger til, at dette innovative produkt vil bidrage til vores fremtidige vækst," siger Jens Bager.

 ALK-chef: "Jeg er en glad mand"

 Analytiker: Summen er større end de enkelte dele for ALK

 Tablet mod husstøvmide-allergi tæt på 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også