Novo-penge lokker forskere til Danmark
Siden 2007 har Novo Nordisk Fonden bevilget 3,1 mia. kr., der over en tiårig periode har til formål at etablere en national biobank og fire forskningscentre inden for biovidenskab. Ambitionen har fra begyndelsen af været at skabe et internationalt forskermiljø i absolut topklasse, hvor forskerne er sikret finansiering, og det ser ud til at lykkes. Det skriver Berlingske Business.
I alt er 175 ud af 380 forskere ved de fire forskningscentre udlændinge, svarende til 46 pct. Til sammenligning er kun 22 pct. af alle KU’s forskere udlændinge, mens tallet er 35 pct. på DTU. Tal, der siden etableringen af de fire forskningscentre også har været stigende.
”Et af formålene med centrene er netop at uddanne morgendagens topforskere, som på lidt længere sigt kunne tænke sig en karriere i en dansk virksomhed eller ved et dansk universitet. Vi mener, at alle forskere i Danmark kan få glæde af internationaliseringen af forskningen herhjemme. De internationale navne kommer med nye måder at tænke og agere på og skaber med deres netværk nye muligheder for internationalt samarbejde,” siger Birgitte Nauntofte, direktør i Novo Nordisk Fonden, til Berlingske Business.
I alt er antallet af udenlandske forskere på Københavns Universitet vokset fra 964 i 2009 til 1.326 i 2012, viser en opgørelse fra Berlingske Business.
Relaterede artikler:
Fonds pengegaver giver håb om succes-investeringer
For abonnenter
Sådan investerede Novo A/S i 2012
For abonnenter