MedWatch

Genmab-partner indleder nyt fase 3-studie

Genmabs samarbejdspartner GlaxoSmithKline (GSK) indleder et nyt fase III-studie med stoffet ofatumumab til behandling af den sjældne hudsygdom pemfigus vulgaris, oplyser Genmab torsdag i en meddelelse til fondsbørsen.

Studiet er dobbeltblindet og vil omfatte omkring 136 patienter med hudsygdommen, som har opnået sygdomskontrol med en stabil dosis steroider forud for randomisering. Patientrekruteringen begynder "snarest".

"Patienterne vil få i alt fem doser af enten ofatumumab (60 mg) eller placebo hver 12. uge, og i denne periode vil der blive foretaget en planlagt gradvis reduktion af steroiderne. Patienterne vil derefter blive fulgt i yderligere mindst 12 uger. Formålet med studiet er at fastlægge behandlingseffekt og sikkerhed af subkutant administreret ofatumumab i pemfigus vulgaris baser et på sygdomsremission, skriver Genmab i meddelelsen.

Pemfigus vulgaris er kronisk og gør, at immunforsvaret er defekt og producerer antistoffer, som angriber raske celler i huden og slimhinderne. Det giver blærer og sår i huden eller slimhinderne.

"Det glæder os, at GSK undersøger ofatumumab til behandling af pemfigus vulgaris, som er en meget invaliderende og nogle gange livstruende autoimmun sygdom, udtaler Jan van de Winkel, ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab."

Syv ud af en million mennesker rammes af sygdommen.

Du kan læse mere om ofatumumab her:

  Genmab vil udvide Arzerra

 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier