Medicintilskudsnævn får ny formand

Den 45-årige praktiserende læge Palle Mark Christensen overtager formandsstolen efter Mogens Laue Friis, som den 1. juli træder ud af nævnet efter den fireårige periode, han blev udpeget til.
Det skriver Dagens Pharma. Palle Mark Christensen er speciallæge i almen medicin, har speciale i klinisk farmakologi, en ph.d.-grad inden for farmaøkonomi og har siddet i nævnet de sidste fire år.
Den kommende formand fortæller, at han ikke vil ændre på den tidligere formands linje. Så der er umiddelbart heller ingen udsigter til at Lægemiddelindustriforeningen, Lif, får sit ønske med et mere dialog- og forhandlingsbaseret medicintilskudsnævn opfyldt.
"Det er bare et formandsskifte, så nævnets arbejde vil fortsætte på samme måde som hidtil. Der er jo ikke ændret noget ved lovgivningen på området," siger han.
Medicintilskudsnævnets medlemmer ser sådan ud fra d. 1. juli
*Formand, alment praktiserende, speciallæge i klinisk farmakologi og almen medicin, ph.h. læge Palle Mark Christensen
*Afdelingschef Frank Ingemann Jensen
*Overlæge, dr.med. Thomas Gjørup
*Alment praktiserende læge Ellen-Christine Beiter
*Alment praktiserende læge, ph.d. John Larsen
*Direktør i Astma Allergi Danmark Thorkil Kjær
*Speciallæge i klinisk farmakologi og psykiatri, ph.d. John Teilmann Larsen
*Speciallæge i klinisk farmakologi og intern medicin: lungemedicin, dr.med. Nina Hannover Bjarnason
Lif: Et tvetydigt tilskudsbillede
Medicintilskudsnævn: Vi er ikke restriktive
Industri efterlyser prisguide til medicintilskud
Relaterede artikler:
Sanofis kommende Tresiba-rival bliver billigere
For abonnenter