Bredt politisk pres for at forbedre allergi-behandling

Regeringen og regionerne kan godt forberede sig på, at en skeptisk opposition i Folketinget ikke stiltiende vil stå model til manglende forbedring af allergibehandlingen. Både Dansk Folkeparti og Venstre er klar til at holde regeringen op på, at den skal leve op til en hurtig udredning af en allergisygdom per 1. september 2013.
Det siger de to partiers ordførere på allergispørgsmålet til MedWatch, der i et mini-tema ser næmere på sygdommen, der berører over en million danskere.
Liselott Blixt (DF) har et par gange taget initiativ til forespørgselsdebatter om den eksplosivt voksende folkesygdom i Folketinget. Senest er de relevante ordførere over en bred kam blevet enige om en såkaldt "Vedtagelse” – se fakta i bunden af artiklen. Der er i dag meget lange ventetider på udredning og behandling.
”Jeg ønskede en handlingsplan på området, hvor vi sikrede, at alle regioner uddannede læger i specialet, men det kunne jeg ikke få de andre partier med til. Så lavede jeg en forespørgsel, hvor alle partier så blev enige om en hurtig udredning samt lighed i behandlingen, uanset hvor man bor,” siger Liselott Blixt og tilføjer:
”Jeg tvivler på, at regionerne kan leve op til det, men nu har et enigt Folketing besluttet at de skal, så jeg vil holde dem op på det. Almen praksis skulle netop være en del af den hurtige udredning, og flere læger har taget ekstra uddannelse i området. Men der skal mere fokus på ekstra uddannelse hos specialister. Vi har jo ikke så mange allergologer.”
Venstre venter spændt
I Venstre er Jane Heitmann, medlem af Sundhedsudvalget, ordfører på allergi-spørgsmålet. Hun siger:
”Jeg har da en forventning om, at regeringen, når den iværksætter en udredningsgaranti, også har gjort sig nogle tanker om, hvordan den kommer i mål med at opfylde en sådan garanti. Jeg har ikke set noget specifikt på, hvordan regeringen vil gøre det på allergiområdet, så jeg tror, jeg har det ligesom så mange andre – jeg venter i spænding.”
Hun tilføjer, at der overordnet set i forhold til allergi er ”tre hovedudfordringer”:
*Den primære forebyggelse, hvor man forebygger, at man får allergi.
*Den sekundære forebyggelse, dvs. den tidlige opsporing med diagnostikken.
*Den tertiære udfordring, nemlig at forhindre at allergien udvikler sig.
”Det er meget store områder, og der spiller de praktiserende læger en helt central rolle, for det er dem, der møder patienterne, og jeg glæder mig til at se, hvad ministeren kommer med,” pointerer hun og tilføjer, at der er meget store variationer i ventetiden. Og der bør ikke være forskel på, hvor man er patient.
”Jeg forventer, at sundhedsministeren kommer på banen med et løsningsforslag. Vi snakker jo altså om over en million danskere, der lider af allergi, og det er jo en folkesygdom, der er i kraftig vækst. Så jeg forventer noget meget konkret og især efter den debat, som vi jo havde i Folketingssalen.”
Hvornår skal det konkrete udspil komme?
”Hvis behandlingsgarantien træder i kraft 1. september 2013, må man som patient og borger i dette land forvente, at ministeren har en plan for, hvordan man kommer i mål med udredningsgarantien inden da.”
Hun opfordrer regionerne til at se på, hvordan Odense Universitetshospital ved at skabe et stærkt allergi center har lav ventetid.
Astma-debat på trapperne
Jane Heitmann understreger, at hun også umiddelbart efter Folketingets sommerferie vil indkalde til en debat om astma, fordi astma hænger uløseligt sammen allergi. Der er en klar risiko for at udvikle astma, hvis man lider af allergi, og alene astma koster ifølge Heitmann direkte og indirekte samfundet 1,9 mia. kr., og udgifterne ventes at vokse til næsten 4 mia. kr. i 2020.
S: Kæmpe udfordring
Også Sophie Hæstorp Andersen, formand for Folketingets Sundhedsudvalg og spidskandidat til Region Hovedstaden for Socialdemokratiet ser en ”kæmpe udfordring” for regeringen og regionerne på dette felt:
”Jeg mener stadig, at regionerne pr. 1. september skal kunne leve op til udredning og diagnosticering af allergikere inden for en måned, hvis de fra egen læge er henvist til hospitalet. Det bliver en kæmpe udfordring,” siger hun og tilføjer, at man bør spørge hver enkelt region, om de har en plan for, hvordan det skal kunne lade sig gøre.
”Det handler formentlig om at organisere sig bedre og se på, hvordan man kan få de relevante specialister og undersøgelser til at spille bedre sammen. På den måde bliver udredningsgarantien en måde at få fokus på nogle tidligere oversete specialer, hvor der er mangel på ressourcer.”
I forhold til uddannelse af nye specialister, så er der ingen, der pt. peger på, at allergologispecialet skal oprettes igen, oplyser hun.
”Men det er åbenlyst, at speciallæger inden for både lungemedicin, dermatologi og lignende skal ligge inde med den nyeste viden om for eksempel allergi, eksem og astma. Det er en bunden opgave både for de faglige selskaber, Sundhedsstyrelsen og regioner at sikre, at udredning og behandling af allergi forbedres bl.a. via tværfaglige indsatser og samarbejde. Det lykkedes på kræftområdet, hvor onkologi, stråleterapi og kirurgi har lært at arbejde sammen. Det skal det også gøre her.”
Hun understreger, at hun er enig i, at behandlingen af allergikere skal være bedre i Danmark.
”Jeg kender ikke til baggrunden for, at priktester nogle steder er flyttet fra almen praksis til speciallæger. Kan testen udføres i almen praksis, så bør man gøre det ud fra nærhedsprincip og tilgængelighed, samt mindre ventetid. Vi skal sikre, at allergikere mødes med viden og respekt overalt i sundhedsvæsenet.”
FAKTA:
I en ”Vedtagelse”, kaldet ”V 59 Om allergi”, pointerer Folketingets sundhedspolitiske ordførere den 19. april i år, at landets allergikere har ret til at blive behandlet hurtigt. Og de henholder sig netop til regeringens kommende udredningsgaranti.
”Folketinget noterer sig, at retten til hurtig udredning i sygehusvæsenet, som træder i kraft den 1. september 2013, også vil omfatte patienter, der skal udredes for allergi,” hedder det i vedtagelsen med endnu en tilføjelse:
”På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at sikre, at den nødvendige viden om allergi er til stede i sundhedsvæsenet, i alle fem regioner, så man sikrer et højt fagligt niveau rundt i landet.”
Ifølge den nye garanti får patienten rettighed til at få en afklaring om en sygdom inden for fire uger. Og behandlingsgarantien ændres, så de mest syge behandles først: Alvorligt syge skal højest vente fire uger, mens mindre alvorligt syge højest skal vente otte uger.
I dag er der inden for behandling med vaccination mod allergi nogle steder ventetider på 50-60 uger, mens der for udrednings vedkommende er ventetider på op til 120 uger.
MedWatch vil de kommende dage forsøge at få sundhedsministerens og regionernes plan for, hvordan man vil leve op til udredningsgarantien.