Så langt er Lundbeck med Alzheimers-vaccinen

Den seneste tid har budt på mærkbar fremgang for Lundbecks vaccine-kandidat mod Alzheimers, Vaccinil. Igennem længere tid har vaccinen ”været på vej ind i fase 1-studierne,” men nu bliver selskabet mere konkret i forhold til tidshorisonten.
Foto: Lundbeck/PR
Foto: Lundbeck/PR

Lundbeck har igennem længere tid arbejdet intenst på at udvikle en vaccine mod Alzheimers og dermed potentielt få en ny kandidat på det særdeles attraktive demens-marked, der på nuværende tidspunkt vurderes til at være på i omegnen af 55 mia. kr. Et tal, der kun vil vokse i de kommende år som følge af blandt andet den demografiske udvikling på mange af de store markeder.

I længere tid har Lundbeck været forholdsvis tavs omkring udviklingen af Vaccinil. Den seneste tids positive udvikling gør dog, at Lundbeck nu bliver mere konkret og fortæller, hvornår lægemiddelkandidaten er klar til at blive testet i mennesker.

”Vaccinil er en form for vaccine mod A-beta, og den arbejder hen mod et andet område end de vacciner, der har været udviklet. Den måde, man aktiverer på med den her vaccine, er måske lidt anderledes end nogen af de andre. Den er i en fase, hvor den er ved at blive gjort klar til, at vi kan gå i patienter med den,” siger Anders Gersel Pedersen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Lundbeck, til MedWatch. Og uddyber:

”Vi har ikke helt besluttet os for, hvornår vi vil gøre det, men det vil formentlig ske inden for det næste års tid,” siger Anders Gersel Pedersen.

Så er I da nået ret langt på det seneste?

”Jo jo, der foregår jo mange ting. Men noget af det er ikke kun eksperimenter med selve stoffet. Det er også noget med at få gjort det (studiet, red.) klar til, at du kan lave det og få vist, at du kan måle nogle størrelser som eksempelvis din reaktion på stoffet. Så der er jo mange sideaktiviteter, du skal have kørt i stilling, før du kan sætte sådan et program i gang,” forklarer Anders Gersel Pedersen.

Kan ikke kurere

Vaccinil er en slags vaccine, der angriber det såkaldte A-beta-protein, som ophober sig i hjernen og forårsager hukommelsestab og celledød hos Alzheimers-patienter. Der er tale om en sygdomsmodificerende behandling, der kan forsinke sygdommens udvikling og altså ikke potentielt er i stand til at kurere en Alzheimers-patient.

Tilbage i juni 2012 offentliggjorde svenske forskere positive fase 1-studier af en lignende vaccine. Data, der i den grad fik optimismen til at spire. Her var der, ligesom for Lundbecks tilfælde, tale om en aktiv vaccine. Kandidaten, der er længere fremme end Lundbecks, er finansieret af den franske gigant Novartis, der også vil komme til at eje det endelige produkt, såfremt det ender med at komme på markedet. Det kan du læse meget mere om her.

Risikoen for fiasko ved at udvikle medicin og vacciner mod sygdomme i centralnervesystemet (CNS) er enorm. På nuværende tidspunkt er det kun omkring 7 pct. af alle potentielle CNS-produkter, der ender med at blive godkendt som lægemiddel. Det er vel at mærke 7 pct. af de potentielle produkter, der rent faktisk er nået til de kliniske faser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også