MedWatch

Bavarian offentliggør lovende kræftresultater

Danske Bavarian Nordic har offentliggjort positive data fra fase 2-forsøg med selskabets cancervaccine CV-301. Nu går forhåbningerne på en udvidelse af pipelinen.

Foto: Colourbox

Der er netop blevet offentliggjort data fra et fase 2-forsøg med cancervaccinen CV-301 - resultater, som selskabet bag, danske Bavarian Nordic, selv kalder 'lovende'.

I forsøget på Duke University Medical Center  blev 74 patienter med metastatisk tyktarmscancer efter fjernelse af metastaser i tarmen har fået kemoterapi efterfulgt af behandling med CV-301.

"Den samlede overlevelse ved CV-301-behandlede patienter var signifikant længere sammenlignet med en gruppe kontrolpatienter, som blev matchet i vigtige kliniske funktioner og havde lignende kirurgi og kemoterapi," skriver selskabet i en meddelelse om studiet, der er blevet offentliggjort i tidsskriftet Annals of Surgery.

Understøtter videreudvikling

Onkologen Michael Morse fra Duke University, som var hovedforfatter til studiet, mener, at midlet skal føres videre i den kliniske fase.

"Sygdomstilbagefald blandt patienter med metastatisk tyktarmscancer ses hyppigt selv efter fjernelse af tarmen. Med kun få tilgængelige behandlingsmuligheder for disse patienter er der således et klart udækket behov. Vi mener, at de lovende resultater fra dette fase 2-forøg understøtter et afgørende klinisk forsøg med CV-301 i denne patientgruppe," udtaler han i meddelelsen fra det danske selskab.

Udvider porteføljen

De seneste resultater er medvirkende til, at Bavarian Nordic har besluttet at underskrive en kontrakt med amerikanske National Cancer Institute, der sikrer selskabet rettighederne til behandling af tyktarmscancer med CV-301. Selskabet har i forvejen rettighederne til behandling af blandt andet bryst-, lunge-, og æggestokcancer med CV-301.

"Vi er meget glade for at kunne udvide potentialet i vores cancerimmunterapier til også at omfatte tyktarmscancer. Det giver os mulighed for at udvide vores kliniske pipeline inden for en række større cancerformer. Vi har hidtil vist meget lovende resultater med PROSTVAC til behandling af prostatacancer – den linje håber vi at kunne fortsætte med CV-301. Vi vil senere på året vurdere den samlede portefølje af behandlinger med CV-301 og præsentere en strategi for den videre udvikling heraf," udtaler Anders Hedegaard, adm. direktør for Bavarian Nordic.

 Bavarian præsenterer Prostvac på kræftårsmøde

 Han skal skaffe Bavarian godkendelserne

 Bavarian fremlægger "opmuntrende" data  

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 21

Et udbrud af abekopper giver travlhed hos Bavarian Nordic, der har opjusteret forventningerne til året efter stort salg. Og så har to markante danskere forladt deres stillinger hos Pfizer og Ascendis. Gik du glip af noget?

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier