MedWatch

Novo: Vi er ikke verdensmestre i Danmark

Der er ifølge udviklingsdirektør i Novo Nordisk ikke meget, der peger på, at diabetesgiganten bør lægge sine kliniske forsøg i Danmark. Næstformand i Lægeforeningen sender ansvaret for den negative udvikling over til politikerne.

Foto: DALHOFF CASPER

Debatten om udviklingen i kliniske forsøg i Danmark fortsætter. Nu fortæller Peter Kristensen, der er udviklingsdirektør i Novo Nordisk, at selv ikke på et område, hvor der er så meget medicinsk erfaring og virksomhedsfokus som diabetes, går det den rigtige vej.

Direktøren fik for nylig tal, der benchmarker, hvordan land for land har klaret virksomhedens 28 kliniske insulinforsøg siden 2010, og det var ikke opmuntrende.

"Vi har en kæmpe tradition for diabetesforskning i Danmark, vi har mange meget dygtige og erfarne diabeteslæger, og den erfaring hænger uløseligt sammen med vores (Novos, red.) udvikling. Men når du ser på de rå parametre for kliniske trials på netop insulinområdet, så outperformer vi ikke i Danmark. Så måske har vi meget dygtige videnskabsfolk, der er i toppen akademisk set og gode centre, men når vi som virksomhed ser på den rå kliniske afprøvning og vurderer på tid, kvalitet og pris i forhold til, hvor vi bør lægge vores forsøg world wide, så er der ikke meget, der peger på, at Danmark er det oplagte valg", siger Peter Kristensen til Ugeskrift for Læger og fortsætter:

Brændende platform

"Derfor vil jeg gerne dementere den opfattelse, der findes rundt om, at vi er verdensmestre eller rigtig, rigtig dygtige til kliniske forsøg. Det er vi ikke. Intet tyder på det. Vi er heller ikke dårlige, men må bare ikke bilde hinanden ind, at vi er bedre, end vi reelt er. Den erkendelse er vigtig, ellers har man ikke samme følelse af brændende platform."

Danmark er ifølge udviklingsdirektøren meget dyrere end de fleste på omkostninger og gennemsnitlige på kvalitet og tempo.

"Er du dyrere end gennemsnittet, så kan du ikke tillade dig at være gennemsnitlige på de andre parametre. Så skal du ligge over. Det gør vi altså ikke. Vi bør satse på forbedringer både i kvalitet og tid, mens vi finder ud af at få reduceret omkostningerne," siger han.

Fokus på prisen

Han mener dog også, at Danmark bør fokusere på prisen:

"Tag de østeuropæiske lande efter murens fald; dér er sket en fantastisk udvikling. Fra at de stort set intet kunne til de nuværende gode hospitalsmiljøer, som er dygtige til kliniske trials. De har højt fagligt niveau og er meget interesserede i vores forsøg. Og de bliver ved med at forbedre sig. I Danmark mangler vi denne lyst til at forbedre sig."

Direktøren bakkes op af en af landets store diabetesforskere, professor, overlæge Henning Beck-Nielsen og leder af Endokrinologisk Forskningsenhed på Odense Universitetshospital.

Han peger på, med udgangspunkt i Østeuropa, at andre lande har indset, at der kan tjenes gode penge på kliniske forsøg udført for industrien. Derfor har mange østeuropæiske lande eksempelvis bevidst satset på, at rammerne er gearet til gode og effektive lægemiddelafprøvninger

"Der er ikke sket udvikling i feltet herhjemme. Mens andre lande har satset meget mere på at oprette store clinical trials units, der varetager de underliggende funktioner, så har vi groft sagt gjort, som vi plejer", siger han til Ugeskrift for Læger.

Kan mærke faldet

Professor og overlæge på Hvidovre Hospital Sten Madsbad kan tydeligt mærke konsekvensen af den manglende udviklingen i kliniske forsøg herhjemme.

"Vi kan tydeligt mærke, at antallet af kliniske forsøg falder inden for vores område – lipider, hypertension, diabetes og fedme. Jeg kan høre på mine kolleger, at de har svært ved at få undersøgelser nok til at holde hele set-uppet omkring klinisk lægemiddelafprøvning. Der skal jo være et vist antal patienter, før man kan betale sygeplejersken, og mange oplever, at det er svært at få patienter nok," siger han.

Ifølge Poul Jaszczak, næstformand i Lægeforeningen, formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS), skyldes det faldende antal af kliniske forsøg i Danmark, at man har haft fokus på alt endet end netop forskningsområdet i sundhedsvæsnet.

"Jeg vil gerne hænge hele det politiske system til tørre. Politikerne har fokuseret på patienttilfredshed, ventetider og diverse pakker, der let kan måles og vejes. Men vi mangler fortsat viden om effekten. Der er brug for et politisk skifte, hvor forskning og udvikling i det danske sundhedsvæsen får et markant løft og stærkt politisk fokus. Måske giver det ikke resultater, der kan læses i en rapport om et år, men hvis vi ikke satser på dette felt, og i den globale konkurrence tiltrækker forskning og udvikling til Danmark, så taber vi omgangshøjde. Så vil de store virksomheder fokuserer andre steder hen, vi mister deres investering i vores sundhedsvæsen, og det er et tab for danske patienter," siger han til Ugeskrift for Læger.

 Regeringen vil have flere medicinforsøg i Danmark

 Farma-direktører: Sådan tiltrækker vi klinisk forskning

 Formand: Industrien stiller de forkerte spørgsmål 

Mere fra MedWatch

Evaxion sikrer sig mulighed for at rejse 100 mio dollar

Biotekselskabet Evaxion Biotech, der arbejder med udviklingen af vacciner og immunterapi baseret på kunstig intelligens, har sikret sig muligheden for at rejse 100 mio. dollar til finansieringen af selskabets drift i tider med uro på de finansielle markeder. Rettidig omhu, lyder det fra den adm. direktør.

Ny finansdirektør vil skabe forandring hos WSA

Høreapparatkoncernen WS Audiologys nye finansdirektør, Marianne Wiinholt, er den femte af slagsen siden fusionen i starten af 2019, og kun en måned inde i hendes ansættelse varsler hun store strukturelle ændringer. 

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier