MedWatch

Kopiproducent får historisk stor milliardbøde

En indisk lægemiddelproducent har erkendt sig skyldig i flere brud på den amerikanske lægemiddellovgivning. Selskabet har indgået forlig i sagen og betaler den højeste bøde, en generisk lægemiddelproducent nogensinde har skullet betale til de amerikanske myndigheder.

Foto: Colourbox

Det indiske selskab Ranbaxy har indgået forlig med det amerikanske justitsministerium i en sag om, at selskabet i fire tilfælde har afgivet falske erklæringer til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Det koster nu selskabet en bøde på næsten 3 mia. kr., skriver Dagens Pharma.

I forbindelse med forliget indrømmede Ranbaxy, at man havde undladt at foretage korrekte tests af både sikkerhed og kvalitet af flere lægemidler på fabrikker i Indien, herunder blandt andet generiske versioner af epilepsimidlet gabapentin og antibiotikaen ciprofloxacin.

Scorer kassen

Manden bag afsløringen, den tidligere medarbejder Dinesh Thakur, kan se frem til noget af en belønning for sin indsats som såkaldt whistleblower. Han havde nemlig selv været med til at undersøge forholdene, men ledelsen valgte at ignorere dem. Dinesh Thakur modtager omkring 10 pct. af bødens samlede størrelse og kan dermed se ikke mindre end omkring 280 mio. kr. tikke ind på sin bankkonto.

Siden skandalen er Ranbaxy blevet overtaget af det japanske selskab Daiichi Sankyo, og selskabets nuværende direktør forsikrer over for New York Times,  at tidligere tiders problemer med både dårlig kvalitet og forfalskede erklæringer er et overstået kapitel. ikke længere eksisterer.

 FDA åbner op for indiske fabrikker

 Drinks til læger giver gigant hovedpine

 Lidt for smart salg blev kostbart for Glaxo 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier