Novo Nordisk i rødt på 1. maj

Kurserne på e to store medicinalaktier, Novo og Lundbeck, kører hver sin vej fra morgenstunden.
Af Ritzau Finans (redigeret af Henrik Tüchsen)

Mens arbejderne fejrer rød 1. maj i Fælledparken og andre offentlige steder onsdag, er det et mindretal af aktierne, der synker ned i røde tal på børsen i København

Efter 20 minutters handel ligger kun syv af C20 Cap-indeksets papirer til at falde, mens de andre 13 stiger. Samlet ligger indekset 0,4 pct. højere i 568,29.

Det skriver Ritzau Finans.

"Novos salgstal viste endnu en gang flot vækst, da omsætningen i Nordens største, børsnoterede selskab voksede til 19.983 mio. kr. fra 17.751 mio. kr., og landede dermed lidt over analytikerestimatet på 19.843 mio. kr.," skriver Ritzau Finans.

Salget af blockbustermidlet Victoza skuffede lidt, men blev opvejet af andre produkter, og Novos driftsresultat og overskud før og efter skat var også i fin fremgang og lidt bedre end forudset af analytikerkorpset. På bundlinjen var der 5982 mio. kr. i overskud, en stigning fra 4664 mio. kr. i samme kvartal året før, skriver Ritzau i en aktieberetning fra børsens åbning..

Novo justerede desuden lidt op for sine forventninger til væksten i salg og driftsresultatet for hele 2013, men i lokal valuta er forskellen ikke stor. Netop det punkt er der nok nogle investorer, der hænger sig i, da forventningerne er til den lave side ifølge analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets.

"Det virker en smule blødt, og det er regnskabs svage side. Om det så er konservativt, må vi høre ind til," siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Aktiekurser falder

Efter 20 minutter ligger Novo-aktien blandt de nederste i C20 med et fald på 0,2 pct. til kurs 991.

Lundbeck klarede sig klart bedre end ventet i første kvartal af 2013 målt på indtjeningen. Driftsresultatet, EBIT, landede på 1526 mio. kr. mod et medianestimat blandt 10 analytikere på 1042 mio. kr. ifølge SME Direkt. Nettoresultatet blev 1067 mio. kr. mod ventet 722 mio. kr.

Resultaterne var dog i høj grad præget af engangsposter fra frasalg af mindre produkter og en partnerskabsaftale med japanske Otsuka, og Lundbeck fastholder udsigterne for hele 2013, men omsætningen var også en positiv overraskelse, hvilket ikke kan tilskrives de særlige poster.

Lundbeck-aktien løftes 2,5 pct. til kurs 116 af investorerne oven på regnskabet, og overgås dermed kun af Jyske Bank, der ligger øverst i C20 med et plus på 3,3 pct. til 227,50 kr.

"Andre steder i C20-landskabet bliver Coloplast pillet lidt ned efter tirsdagens stigning på 4 pct. Aktien ligger nederst med et fald på 0,4 pct. til 306,70 kr.," skriver Ritzau.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også