Amerikanske giganter går sammen om diabetesmiddel

To af verdens største medicinalselskaber indgår et udviklingssamarbejde om en lægemiddelklasse, som Novo Nordisk lige nu ikke har nogen produkter inden for.
Foto: colourbox
Foto: colourbox
Af Ritzau Finans

Merck og Pfizer, to af verdens største medicinalselskaber, vil fremover samarbejde om udviklingen af Pfizers potentielle diabetesmiddel, Ertugliflozin, en SLGT-2-hæmmer. De skriver de to selskaber i en meddelelse.

Samarbejdsaftalen gælder alle lande i verden undtagen Japan, og vil i første omgang indebære, at Merck bidrager til udviklingen af Ertugliflozin samt en kombination af midlet med Metformin og Januvia.

Merck betaler desuden 60 mio. dollar til Pfizer med det samme og yderligere beløb, hvis forskellige milepæle i udviklingen opnås. En eventuel omsætning - og visse udgifter - vil blive fordelt med 60 pct. til Merck og 40 pct. til Pfizer.

Novo ser ikke trussel

De to selskaber venter at indlede fase 3-studier af Ertugliflozin senere i 2013, fremgår det af meddelelsen.

SLGT-2-hæmmere virker ved at hæmme SLGT-2-transportproteinets optagelse af glukose i nyrer, hvorefter sukkeret udskilles via urinen.

En række andre medicinalselskaber, heriblandt Johnson & Johnson, Bristol-Myers Squibb og Astrazeneca i fællesskab samt Eli Lilly i partnerskab med Boehringer Ingelheim, har også SLGT-2-hæmmere i porteføljen. Kun Johnson & Johnson har hidtil opnået amerikansk markedsgodkendelse for sit produkt, Invokana, mens Astrazeneca og Bristol-Myers Squibb i 2012 - som de første - sendte deres tilsvarende pille Forxiga på markedet

Danske Novo Nordisk har dog ingen af den type produkter i pipelinen, og selskabet venter ikke, at den nye lægemiddelklasse vil æde af det danske selskabs markedsandele. Det har koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen tidligere vurderet over Ritzau Finans.

 Novo-konkurrent får godkendt ny diabetespille i USA 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også