MedWatch

Direktør: Indisk opkøb skal åbne marked for bio-kopier

Kopigiganten Mylan har købt en afdeling for injicerbar medicin i en handel til flere milliarder, og det skal være med til at åbne et relativt nyt marked for kopier af biologiske lægemidler, siger virksomhedens adm. direktør.

Foto: Franco.Giovanella / Stock.Xchng

Torsdag kunne Medwatch berette om en netop indgået aftale mellem verdens andenstørste kopiproducent Mylan og det indiske firma Strides Arcolab Limited, som giver Mylan kontrol over den selvstændige afdeling for injicerbar medicin, Agila Specialties.

Kopivirksomheden forklarede, at man havde store forhåbninger om, at handelen ville føre til en umiddelbar geografisk og økonomisk vækst samt øge deres position på markedet for injicerbar medicin. Men det skal også bidrage til at åbne et andet, mere overordnet marked, forklarer selskabets adm. direktør, Heather Bresch, til nyhedskilden Bloomberg.

”Injicerbar medicin har stået højt på vores liste, fordi det er noget vi ikke har haft alt for meget af tidligere, og vi så det som et vigtigt skridt i forhold til at sætte skub i biogenerika (kopier af biologiske lægemidler, red.),” siger direktøren i et telefoninterview med Bloomberg.

Forbedrer produktionen

Med den nye aftale får Mylan kontrol over Agilas ni produktionsfaciliteter i Polen, Brasilien og Indien, hvor man er i stand til at lave billige kopier af biologisk medicin, som f.eks. insulin. Og det er især det, som har gjort handelen attraktiv for kopigiganten.

”En del af de her faciliteter, som er derude, er meget gamle. Jeg vil sige, at det, der differentierede Agila fra de andre, er deres state-of-the-art faciliteter af utrolig høj kvalitet,” siger Heather Bresch.

Novo-kopier

Mylan har allerede en aftale med en anden indisk biotekvirksomhed, Biocon, om at udvikle generiske versioner af biologiske lægemidler. Den aftale dækker bl.a. kopier af en række insulinprodukter fra Sanofi, Eli Lilly og danske Novo Nordisk.

Opkøbet af Agila giver Mylan en forøget produktionsmæssig og teknologisk kapacitet til at udvikle disse terapier, såvel som andre biologiske kopier, pga. store ligheder i den måde, biologiske lægemidler og injicerbar medicin fremstilles på, skriver Bloomberg.

 Giganter i samarbejde om biosimilær medicin

 Indisk biotekvirksomhed sætter fart på biosimilær medicin

 Merck i biosimilær samarbejde med indisk firma 

Mere fra MedWatch

Prisstigninger på medicin får hver femte til ikke at købe

Én ud af fem patienter i en ny undersøgelse har det seneste år oplevet ikke at have råd til at købe deres ellers lægeordineret medicin – blandt andet på grund af de prisstigninger, der sker som følge af, at priserne bliver forhandlet hver 14. dag.

Rekordmange danske virksomheder på sundhedsmesse i Mellemøsten

Antallet af danske life science-virksomheder, der i år deltager på messen Arab Health i Dubai, slår rekord, og det giver god mening, for messen, der skydes i gang i dag, mandag, er den vigtigste i Mellemøsten, der er blevet et yderst attraktivt eksportmarked for leverandører af blandt andet medicoteknisk udstyr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier