
Hvem tæller den mest indflydelsesrige verdenstop inden for biofarma? Det anerkende amerikanske nyhedssite har udarbejdet en liste, hvor sitet giver sit bud.
Én dansker har formået at gøre et stort nok indtryk på FierceBiotech, at han kommer ind på en 16. plads. Det drejer sig om Flemming Ørnskov, der i oktober offentliggjorde, at han sætter sig i direktørstolen for det irske medicinalselskab Shire, der blandt andet laver medicin til ADHD-patienter. Han forlader dermed en stilling som CMO & Global Head, General and Specialty Medicine ved Bayer Healthcare AG.
Selvom Lars Rebien Sørensen sidste år var med på listen, er det ikke tilfældet for år 2013. Til gengæld kommer chefen for diabetesdivisionen i Sanofi ind på en tredjeplads - Novo Nordisks store konkurrent.
1. Hal Barron, chef for global produktudvikling i Roche
2. Paul Bisaro, adm. direktør i Actavis
3. Pierre Chancel, direktør for diabetesdivisionen i Sanofi
4. Tony Coles, adm. direktør for Onyx Pharmaceuticals
5. Bill Gates, stifter af Bill & Melinda Gates Foundation
Se hele listen fra FierceBiotech her.