MedWatch

Patentregler kan skræmme selskaber ud af Europa

Der er lagt op til at skrue EU-patentdomstolen sammen efter tysk forbillede, og ét aspekt ved det scenarie kan ifølge ekspert få virksomheder til at flygte fra Europa.

Foto: Colourbox

Tyske patent-regler står til at blive ophøjet til hele EU, og det kan vise sig at føre til en virksomhedsflugt fra kontinentet.

Ifølge en af landets førende eksperter i patentret, patent-agent Ejvind Christiansen, der også fungerer som sagkyndig dommer ved Sø- og Handelsretten, er der i Tyskland nemlig ikke tradition for, at patenternes gyldighed bliver undersøgt i forbindelse med en sag om krænkelse. Det er en selvstændig sag, som bliver varetaget af en specialdomstol.

Todelingen betyder, at sagsøgere kan få lukket sagsøgtes produktion ned i flere år. For det behøver ikke at tage lang tid at afgøre, om der er fundet en krænkelse sted, men det kan derimod tage adskillige år at undersøge et patents gyldighed.

Misbrugsmuligheder

"Det giver nogle misbrugsmuligheder, sådan som det er formuleret. Det kan i sidste ende betyde, at virksomhederne vil flytte deres fabrikker ud af Europa, så de ikke risikerer at få dem lukket," siger Ejvind Christiansen til Ingeniøren.

Som det er nu, kan danske virksomheder i retten sætte spørgsmålstegn ved patentets gyldighed. Det betyder, at retten kigger patentet efter i sømmene, inden den tager stilling til om patentet er krænket, og dermed bliver produktionen ikke lukket ned.

Todeling af patentretssager har ifølge Ejvind Christiansen fået blandt andre Nokia og Microsoft til at flytte nøgleafdelinger ud af Tyskland for at undgå at blive lammet af patentangreb.

Procedurereglerne for EU-patentdomstolen er ikke endelig vedtaget endnu.

 Folkeafstemning om EU-patentdomstol formentlig på vej

 Endelig enighed om EU-patent

 Medie: Patentdomstolen er på plads

 Retspræsident sår skepsis om EU-patentdomstol 

Mere fra MedWatch

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier