MedWatch

Panel: På høje tid at professionalisere bestyrelser

MedWatchs nye, stærke panel er ikke i tvivl om, at der er stort behov for en professionalisering af bestyrelserne i små og mellemstore danske life science selskaber. Og løsningen er ikke bare, at hive en "general ind" - det kan tværtimod udvikle sig til et aktionærmareridt, hedder det bl.a. fra en paneldeltager.

Foto: Colourbox

 

Den tidligere GN Store Nord-topchef Jørn Kildegaard, formand i medicofirmaet Medical Insight, mener, at der i stigende grad sker en professionalisering af bestyrelserne i de små og mellemstore medicovirksomheder herhjemme. Men det går langsomt.

Formand: Professionalisering af bestyrelser går langsomt 

MedWatch har konfronteret den kommende måneds nye MedWatch-panel med Kildegaards synspunkt. Og det er et stærkt og rutineret panel, der her giver sin mening til kende: CEO Florian Schönharting, NB Capital, CEO Stig Jørgensen, Medicon Valley Alliance og managing partner Peter Benson, Sunstone Capital.

Er du enig i Kildegaards betragtning, gælder det life science generelt, hvorfor går det langsomt, og hvor vigtigt er det at få professionaliseret bestyrelser? 

 

Foto: PR
Foto: PR
 

Florian Schönharting, CEO, NB Capital:

”Med professionalisering menes hyppigt, at bestyrelserne skal se ud som de gør i børsnoterede farmaselskaber. Medlemmerne har overvejende højere ledelseserfaring fra større selskaber. For venturecasen kan dette blive den forkerte model at efterstræbe.

Nøglekvaliteterne mener vi hedder agilitet og beslutningsdygtighed, hvilket kan fremkomme ved langt færre medlemmer, helt ned til f.eks. tre medlemmer, og en stærkt koncentreret ejerkreds.

At der dertil kommer kvaliteter såsom netværk i finans, pharmapartnering-afdelinger, farmaledelse, og praktisk track record med børsnotering, kapitalrejsning, resolut reduktion af virksomheder, patentsager m.m. er den kvalitative dybde, som et bestyrelsesteam kan hjælpe med.

Bestyrelseskrise hersker

Sammen med den rette konstruktion (f.eks. få medlemmer) giver det den fornødne praktiske ramme for at kunne træffe drastiske, velovervejede beslutninger på ekstrem kort tid. Generelt set hersker der en bestyrelseskrise – modellen for selv de børsnoterede selskaber virker ikke optimalt i praksis og har skabt en separation og afkobling mellem ejernes interesse og selskabernes adfærd.

Èn manifestation er manglen på netop agilitet og beslutningsdygtighed. Hvor dette kan betyde en lavere værdiskabelse for et profitabelt børsnoteret selskab, kan dette betyde undergang for venturecasen.

Årsagen er for store bestyrelser ingen reel finansiel sammenkobling med aktionærerne og tit en forkert sammensætning. Eksempler på sidste er forveksling af begrebet professionalisering med generel status af bestyrelsesmedlemmer. F.eks. hersker den opfattelse, at nøglen er at hente en så mægtig general ind i bestyrelsen som mulig, d.v.s. tidl. eller agerende adm.dir. fra multinationalt selskab for at give de små selskaber en aura af kredibilitet og validering.

En "chokerende" intensitet kræves

I praksis bliver det oftest et aktionærs mareridt, da mindre og mellemstore selskaber kræver en aggressivitet og intensitet, som formentligt er forbudt og muligvis chokerende for de fleste big company ledere.

Kravet til succes for mindre selskaber er fra ledelsens side en afsinding kvantitativ indsats, tilsidesættelse af et såkaldt normalt liv og maksimering på en helt uhørt måde. Bestyrelsen skal addere til en sådan aktivitet kvalitativt og beskytte og supporte den mod en normalisering henimod standardpræstationer som karakteriserer branchen.

Bestyrelsesmedlemmer der selv har erfaring i ”0-100” , som investerer betydelige beløb i foretagenet, og har kvaliteter som beskrevet før, kan være essentielle bidragsydere til en intens leder for foretagenet, men de er sjældne.”

 

Foto: Medicon Valley Alliance/PR - Stig Jørgensen
Foto: Medicon Valley Alliance/PR - Stig Jørgensen
 

Stig Jørgensen, CEO, Medicon Valley Alliance

”Alt for mange små og nystartede virksomheder er ikke tilstrækkeligt opmærksomme på vigtigheden i at have en bestyrelse, som ud over at komplementere ledelsens kompetencer, også har internationalt udsyn og erfaring.

En professionel bestyrelse kan bidrage med værdifulde kontakter til centrale aktører inden for branchen, herunder investorer. En bestyrelse som kan dokumentere erfaring med at bringe en ide fra forskning til kommercialisering vil alt andet lige også stå stærkere, når udenlandske investorer skal tiltrækkes. Udenlandske investorer i et selskab vil også automatisk sikre, at bestyrelsen udbygges med international erfaring.

Firmaer med stærke bestyrelser klarer sig bedst

Typisk har de danske biotekselskaber, som har klaret sig bedst, forstået vigtigheden af en professionel bestyrelse. Det er også typisk, at selskaber med udspring fra den akademiske verden, mangler ofte ikke blot den internationale erfaring men lige så hyppigt kommerciel ekspertise. Det gør det særdeles vanskeligt at tiltrække udenlandsk kapital i en verden, hvor den internationale konkurrence blandt selskaberne om en stadigt mindre mængde kapital er hastigt stigende.

Generelt er udviklingen sat i gang mod professionalisering af bestyrelserne, men man kan naturligvis altid diskutere, om det går hurtigt nok. ”

Foto: Sunstone Capital / PR
Foto: Sunstone Capital / PR
 

Peter Benson, Managing Partner, Sunstone Capital

”Jeg er enig i, at der er sket en forbedring, men vi er stadigvæk langt fra at være i mål. Der er et stigende behov for bestyrelsesmedlemmer med kommercielle kompetencer fra medicoindustrien. Transaktionserfaring og et godt kendskab til de nye vilkår, som gælder for reimbursement og pricing, bør tidligt være til stede i en bestyrelse. Selskaberne bliver hyppigt hængende for længe i forsknings- og udviklingsprocessen og udsætter den vigtige diskussion om produktpositionering. Tilsvarende betragtning gør sig gældende for biotek, men min vurdering er, at man her er længere fremme i professionaliseringsprocessen.” 

Når topcheferne skal sige det 

Topdirektører er åbne for spin-outs 

Panelet: Sådan skaber vi fremtidens bioteksuccesser 

Skal alle data frem om medicinalindustriens forsøg? 

 

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 21

Et udbrud af abekopper giver travlhed hos Bavarian Nordic, der har opjusteret forventningerne til året efter stort salg. Og så har to markante danskere forladt deres stillinger hos Pfizer og Ascendis. Gik du glip af noget?

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier