MedWatch

Eli Lilly skuffer med diabetesmiddel

En af Novo Nordisks største konkurrenter, Eli Lilly, er netop kommet ned regnskab for 4. kvartal 2013. Læs hovedlinjerne og Sydbansk vurdering af tallene her. (opdateret kl. 14.09)

Foto: Eli Lilly/PR

Det amerikanske medicinalselskab Eli Lilly, der inden for diabetesbehandling konkurrerer mod Novo Nordisk, overgik med regnskabet for fjerde kvartal på de overordnede linjer analytikernes forventninger.

Salget af diabetesmidlet Humalog, der er et konkurrerende middel til Novo Nordisks Novolog, landede imidlertid noget under forventningerne.

Omsætningen på Humalog blev for fjerde kvartal opgjort til 616,0 mio. dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret 663,3 mio. dollar. Det ændrer dog ikke ved, at Eli Lilly med et justeret resultat per aktie for kvartalet på 85 cent overgik markedets forventninger på 79 cent.

"I fjerde kvartal faldt det globale salg af Humalog med 7 pct. til 616 mio. dollar. Salget i USA faldt 19 pct. til 331,6 mio. dollar, drevet af lavere salgspriser som følge af øgede offentlige og kommercielle rabatter," oplyser Eli Lilly blandt andet om nedgangen i Humalog-salget.

Uden for USA steg Humalog-salget 12 pct. til 284,4 mio. dollar. Eli Lillys bedstsælgende medikament, skizofrenibehandlingsmidlet Cymbalta, omsatte i kvartalet for 1,42 mia. dollar, hvilket var noget over forventningerne på 1,33 mia. dollar.

Selskabet ændrer forventningerne til 2013 for at tage højde for en positiv skatteeffekt på 0,07 dollar per aktie. Den nye forventning er et justeret resultat per aktie i intervallet 3,82-3,97 dollar, hvor der tidligere var ventet et resultat på 3,75-3,90 dollar.

Eli Lilly-aktien er steget knap 7 pct. i år og lukkede mandag i 52,64 dollar efter et fald på 1,1 pct.

Vinder Novo markedsandele?

En skuffende udvikling for amerikanske Eli Lilly inden for salg af diabetesmidler kan meget vel været et udtryk for, at den danske medicinalgigant Novo Nordisk vinder markedsandele. Det vurderer Sydbanks medicinalanalytiker Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans.

"Det virker, som om at Novo Nordisk tager markedsandele fra både Eli Lillys Humalog og Humulin," siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans i en kommentar til regnskabet.

Novo-konkurrenter står klar i kulissen 

 

Mere fra MedWatch

Sanofi vil kun købe Horizon kontant

Både Amgen, Johnson & Johnson og Sanofi bejler til et opkøb af amerikanske Horizon Therapeutics, der markedsfører øjenmidlet Tepezza, som er udviklet af Genmab.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier