MedWatch

Veloxis laver incitamentsordning for ledelsen

Det danske biotekselskab Veloxis vil bruge millioner på at fastholde gode medarbejdere.

Foto: Colourbox

Bestyrelsen i Veloxis Pharmaceuticals har besluttet at udnytte beføjelserne i vedtægterne til at iværksætte et incitamentsprogram for selskabets ledelse, der samlet tildeles op til 20.630.000 warrants. Warrants giver ret til tegning af op til et tilsvarende antal aktier á 0,1 kr. stykket. Udnyttelseskursen er sat til 0,36 kr.

"Formålet med tildelingen er at afspejle selskabets målsætning om at tiltrække og fastholde gode medarbejdere og dermed sikre langsigtet værdiskabelse for aktionærerne. Tildelingen af warrants skal sikre, at der både på kort og langt sigt skabes interessesammenfald mellem ledelse og selskabets aktionærer," hedder det i en meddelelse fra Veloxis.

Tildelingstidspunktet er den 23. januar 2013. De udstedte warrants vurderes at have en markedsværdi af 3.029.432 kr.

Etableringen af warrant-ordningen kommer tre måneder efter, at selskabet etablerede den seneste runde warrants, hvor der blev tildelt i alt 59.047.200 warrants, der gav ret til tegning af op til 59.047.200 aktier à 0,1 kr. Udnyttelseskursen var fastsat til 0,35 kr., og den samlede markedsværdi blev anslået til 8.857.080 kr.

 Veloxis står foran afgørende sommer

 Veloxis gennemfører million-emission

 Veloxis ændrer forventning til kassebeholdning 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier