MedWatch

Aktivister vil bremse AstraZeneca-flytning

Dyrevelfærdsaktivister vil sætte en stoppe for AstraZenecas planer om at flytte forsøg fra Sverige til England.

Foto: AstraZeneca, PR

Den svensk-britiske medicinalkoncern AstraZeneca meddelte for nylig, at virksomheden vil lukke sine faciliteter i Malmø, hvor man opbevarer omkring 300 hunde af racen beagle til brug i dyreforsøg. En mindre del af hundene skal flyttes til andre faciliteter i Sverige, mens størstedelen flyves til Storbritannien.

Men nu skriver den engelske avis The Guardian, at en gruppe dyrerettighedsforkæmpere har bebudet, at de vil forpurre medicinalvirksomhedens flytteplaner.

Vil underminere forretningen

Avisen skriver, at aktivister fra den globale gruppering Gateway to Hell planlægger en række direkte aktioner mod ethvert flyselskab, som hjælper AstraZeneca med at transportere dyrene.

En unavngiven person, som avisen har talt med, siger, at aktionerne bliver ikke-voldelige, men vil forsøge at underminere flyselskabernes forretning ved at forårsage forsinkelser. Det vil bla. ske ved, at aktivisterne checker bagage ind på flyafgange uden at gå om bord på flyet, eller i sidste øjeblikket nægter, at flyve, selvom de har boardet.

”Hvis flyselskaberne går med til at transportere disse hunde til Storbritannien, så vil vi foretage en række aktioner for at forstyrre deres handel,” siger aktivisten.

Aktivistgruppen siger yderligere, at man planlægger demonstrationer i de lufthavne, som hundene ankommer til og afslører samtidig, at et af de flyselskaber, som man holder ekstra godt øje med, er skandinaviske SAS.

Opdrættet med et formål

En talskvinde for AstraZeneca siger ifølge avisen, at fordi hundene er blevet opdrættet med et specifikt formål og er nødvendige for virksomhedens globale forskning, er den bedste løsning, at de fortsat bliver brugt til klinisk forskning.

”Dyreforsøg er en vigtig del af forskningsprocessen, som er påkrævet af myndighederne, før de vil godkende ny medicin til forsøg med mennesker,” siger hun og tilføjer:

”Transporten af disse dyr er fuldt ud i overensstemmelse med loven og vil blive udført med den størst mulige forsigtighed og professionalisme.”

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier