
Novo Nordisk-aktien er indtil nu steget med 38 pct. Dermed er selskabet, der udgør omkring 45 pct. af værdien i C20-indekset en særdeles væsentlig medvirkende faktor til, at det danske indeks ligger i Europas aktietop.
Det samlede indeks er nemlig ifølge Børsen steget med 26,6 pct., hvilket placerer det på en fjerdeplads i Europa, kun overgået af Tyskland (+30,2 pct.), Østrig (+28,5 pct.) og Grækenland (+28,1 pct.).
"Det er stort set ene og alene på grund af Novo Nordisk. De er lykkedes med deres strategi, og de har haft et flot salg i USA. Derudover har de haft held med at komme ind på det kinesiske marked," siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea, til Børsen.
15 af de 25 selskaber i C20 har dog også været med til at trække indekset i den positive retning. GN Store Nord og Coloplast er således hver steget med cirka 65 pct.
Biotek-aktierne rykkede i 2012