Lægemiddelforskning kræver stadig flere data, og studierne bliver dyrere og dyrere. Når Danmark har så omfattende sundhedsregistre med grundige data for tusindvis af patienter, hvorfor så ikke støtte lægemiddelforskningen ved at give industrien adgang til datene?

Sådan spørger flere dele af medicinalindustrien, der i mange år har forsøgt at få bryde murene ned for det offentliges sundhedsregistre, som er en del af de såkaldte Big Data.

”Registre er et meget vigtigt parameter for at ville placere sin forskning i det her land frem for et andet land, hvis det kan betyde, at man hurtigere kan rekruttere patienter til kliniske forsøg,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), til MedWatch.

Ikke mindst, fordi Karolinska Institutet i Sverige allerede har sat gang i et initiativ, der skal åbne for dataene for medicinalfirmaerne i vores naboland.

”Hvis Karolinska Institutet tager teten her, så skal vi skynde os. Deres registeradgangssystem står ikke færdigt endnu,” siger Ida Sofie Jensen.

Vækstteam anbefaler data-deling

Vækstteamet, som regeringen nedsatte for at finde måder at booste væksten inden for sundhedsbrancherne, anbefaler også et fokus på sundhedsregistrene. De data kan bruges langt bedre og til langt mere, end det er tilfældet i dag, mener teamet.

”Jeg synes, det er rigtig stærkt, hvis vi kan udnytte, at Danmark er et af verdens bedste lande til registerforskning. Så vi kan udnytte den danske biobank i samarbejde med industrien,” sagde Liselotte Højgaard, professor og klinikchef ved Rigshospitalet og medlem af regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger, til sidste uges høring om kliniske forsøg.

Slå pjalter sammen med naboer

Også Leif Vestergaard Pedersen, direktør i Kræftens Bekæmpelse, peger på, at man i Danmark bør kigge på vores nabolande, når man opbygger databaserne og giver industrien adgang til dataene.

”Jeg synes, at man skal kigge på Sverige og Norge og sørge for, at den måde, vi opbygger databaserne, og måden vi registrerer dataene på, foregår på samme måde. Så har vi pludselig en ordentlig mængde data. Det synes jeg bør være kriteriet,” sagde han til høringen og tilføjede:

”Det lidt negative er, at vi de seneste år ikke har været helt fremme i front, fordi vi ikke har forstået at bruge de data effektivt. Der ligger rigtig mange kliniske databaser, hvor der samles data, og der kommer ikke ret meget ud. Det bliver brugt administrativt, og det er nyttigt, men det er også en guldgrube for klinisk forskning. Der skal simpelthen skubbes, for hvis de data ikke bliver brugt, forfalder de.”

Et nyligt forskningsprojekt har man via registrene fundet af, at kræftpatienter, der tager kolesterolsænkende medicin, har bedre chancer for at overleve. Men registrene kan udnyttes bedre, end de bliver i dag, mener Leif Vestergaard Pedersen.

S-ordfører åben for ændringer

Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne, og kandidat for partiet til at blive formand for Region Hovedstaden, er åben over for at vurdere en åbning af dataene.

”Jeg så da meget gerne, at vi i højere grad kunne dele data i det omfang, det overhovedet kan lade sig gøre. Og jeg håber også meget, at man kan dele data i de områder, hvor man har helt konkret forskning, der har behov for brug af registre. Det vil jeg meget gerne arbejde videre med,” siger hun og tilføjer:

”Men jeg er også klar over, at det ikke er gratis. Der var vel en grund til, at den tidligere regering privatiserede nogle af de data og gebyrfinansierede dem. Det var fordi, det koster penge at drive dataopsamlingssteder. Jeg synes, vi skal kigge på det skridt for skridt og gå i en anden retning, end vi har gjort de sidste ti år.”

Økosystem af informationer

I den globale konsulentkoncern Ernst & Youngs omfattende rapport Beyond Borders – global biotechnology report 2012, omtaler man de store mængder af informationer, Big Data, som den nye normal for medicinal-sektoren. Det er et økosystem, som firmaerne og myndighederne skal tilpasse sig.

Her peger rapporten på vigtigheden af, at også det offentlige bidrager til den frembrusende data-tidsalder. Konsulenthuset anbefaler holistiske, åbene læringsnetværk med flere interessenter involveret.

”Fordi disse netværk er åbne og bruges til læring ved at forbinde dataset, kan man gøre det muligt at samle prækompetitive data. Medlemskaber til sådanne netværk bliver især interessante, fordi de kan sammenbringe genetiske data fra patienter, erstatningskrav-data fra betalende, data fra sundhedsvæsnets patientjournaler, data fra fejlede kliniske forsøg fra firmaer, data fra sygdomsforeninger med mere,” står der i rapporten.

De store medicinalkoncerner er allerede ved at sætte de store mængder af data i system ved at dele deres data, så de hver især har et større datagrundlag at gå ud fra.

Grunden til, at der er begrænset adgang til sundhedsregistrene i Danmark i dag, er specielt de personfølsomme oplysninger, der findes i sådanne databaser. Derudover mener Ida Sofie Jensen, at der også er praktiske problemer involveret. Hvordan man sikrer, at der kan gives adgang, og hvem der skal have adgang. Eller hvordan man undgår, at et firma pludselig får en indsigt, som kan anvendes kommercielt i stedet for til videnopbygning.

 Novo-direktør skeptisk over for deling af data med rivaler 

 Pharma-Fort Knox smuldrer med succes

 MedWatch Panelet: Hvor dyb er kløften mellem industri og læger? 

 GlaxoSmithKline giver adgang til forskningsdata 

 Direktør: ”Det, der gjaldt i går, gælder ikke i dag”