Lundbeck åbner ny fabrik i Kina

Danske Lundbeck vil - efter 16 år på det kinesiske marked - åbne en fabrik i Kina. Det skriver Morningwhistle.com.
Fabrikken skal ligge i Tianjin, og det er en investering på cirka 6 mio. euro, som primært skal gå til produktion af Ebixa, der bruges til at lindre Alzheimers-symptomer. Lundbeck har allerede sikret sig de nødvendige tilladelser, og produktionen ventes at starte i andet kvartal 2013.
Over de næste tre år vil koncernen desuden tilføje antidepressivet Deanxit og en række andre produkter til den kinesiske produktionslinje.
"Tianjin-fabrikken vil møde den efterspørgsel efter Alzheimers-behandling, der i øjeblikket ikke kan opfyldes i Kina. Lundbeck vil desuden lancere tre til fem nye produkter til behandling af Parkinson's, depression og alkoholisme," siger Herman Santoni, der er direktør for Lundbeck China.
Lundbeck overrasker på bundlinjen
Lundbeck rykker på nye lægemidler
Relaterede artikler:
Lundbeck overrasker på bundlinjen
For abonnenter
Analytiker: Erstatningen kommer ikke lige i morgen
For abonnenter