MedWatch

Forskningschef efterspørger tværfagligt samarbejde

Kræftens Bekæmpelse efterspørger tværfagligt arbejde mellem forskere og andre involverede i udvikling af nye behandlingsformer til kræftpatienter - både fordi processen er langsom, og fordi han ønsker nye, revolutionerende opdagelser.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse kan tværfagligt arbejde medføre flere revolutionerende opdagelser | Foto: Colourbox

Kræftens bekæmpelse har søsat den største kampagne nogen sinde. I den forbindelse udtaler forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse, at den danske medicinalbranche har gode muligheder for at oppe sig og komme med på udviklingsbølgen. Der går nemlig for lang tid fra opdagelser i laboratorier til den endelige behandling af patienter. Derfor efterspørger han mere tværfagligt samarbejde.

”Det er synd, at patienter fortsat får kemostoffer, der virker som gift for alle celler. Det ville være rart, hvis udviklingen fra laboratoriet over i behandlingerne gik hurtigere, og dermed de opdagelser, som grundforskerne finder i kræftceller, blev omsat hurtigere til en målrettet behandling. Det er der, industrien kommer ind," siger Jørgen H. Olsen, forskningschef og overlæge, Kræftens Bekæmpelse, til MedWatch.

Er industrien for langsom til at få udviklet på det?

”Ja. Der er langt fra de konkrete resultater i laboratoriet indtil det bliver indarbejdet som behandlingsmuligheder.”

Hurtigere i USA

I USA var den gennemsnitlige tid fra første stadie til godkendelse af medicinen 6,6 år for perioden 2006 til 2011. Denne proces tog 2 måneder længere i Europa, viser en undersøgelse fra det amerikanske researchcenter Tufts Center for the Study of Drug Development.

Den langsommere bevægelse mener forskningschefen at have bemærket i Danmark, og derfor efterspørger han mere tværfagligt samarbejde.

”Vi kan blive bedre til at arbejde mere på tværs af forskningsdisciplinerne. Det er de gode til i USA, hvor de udnytter forskellige folks ekspertise, når nye behandlingsformer skal udvikles. I Danmark er laboratoriefolkene og epidemiologer osv. gode til at holde sig for dem selv. Men det at udvikle nye behandlingsformer kræver et samarbejde på tværs af de forskellige forskningsdiscipliner."

50 år uden gennembrud

Siden kemoterapien blev introduceret for omkring 50 år siden, er det kun små fremskridt, der er taget, vurderer forskningschefen. Men de forbedringer, som har set dagens lys, har flyttet kræften fra at være en uhelbredelig sygdom til at være noget, man kan leve med. Og selvom Jørgen H. Olsen har svært ved at se, at der skal komme store revolutionerende forbedringer i kommende tid, tror han på, at fremtiden vil byde på flere små skridt.

”Det er altid svært at spå om fremtiden, og især når man har med forskning at gøre. Men forbedringerne, der kommer med kræftbehandlinger vil være små, men samlet set vil det være vigtige skridt,” siger han.

HPV-vaccinen, der beskytter mod livmoderhalskræft, er det eneste, han vil kalde noget nær et gennembrud. Det er første gang, forskere beviseligt har skabt en vaccine, der forebygger en form for kræft. Dertil kommer vaccinen mod Hepatitis B, som ved smitning kan medføre leverkræft.

Men ellers vil forskningschefen ikke tale om gennembrud. 

"Men kan ikke snakke om gennembrud, fordi man bygger oven på nuværende behandlinger men prøver at gøre dem mere effektive ved at finde nye stoffer eller kombinere de stoffer, der allerede bruges. Oven i det bliver man dygtigere til at bruge strålebehandling og kirurgi. Men et egentligt gennembrud vil være svært at få øje på. Forbedringerne vil blive, at man vil kunne erstatte nogle af de nuværende kemoterapistoffer, der også er giftstoffer for de almindelige celler, med medicin der kun rammer kræftcellen og dens stofskifte. Det er der, udviklingen går i retning af.”

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier