Ugebrev: Neurosearch-aktien kan fordobles

Der er et spekulativt potentiale i Neurosearch-aktien, der kan fordobles i værdi på 3 måneders sigt. Det vurderer Aktieugebrevet.
Aktien er fuldt berettiget styrtdykket i de seneste år, i takt med at pipelinen har vist sig værdiløs. Alene i år er aktiekursen dykket med hele 79 pct., skriver ugebrevet.
Men efter indgåelse af en global overdragelsesaftale i september for Huntexil, vurderer ugebrevet dog, at aktiekursen er kommet for langt ned.
"Der kan på kort sigt ligge en betydelig spekulativ upside i aktien, konkluderer ugebrevet, der sætter kursmålet på tre måneders sigt til 8,10 kr. mod en slutkurs fredag på 3,78 kr.
Den fair værdi fås da ugebrevet vurderer, at Neurosearch vil have et likvidt beredskab på ca. 200 mio. kr. om få måneder.
Da aktien handles til en markedsværdi under 100 mio. kr., skønnes det at der ligger en betydelig spekulativ upside i aktien over de kommende måneder.
"En dark horse er endvidere, hvis det også lykkes at få frasolgt domicilet i Ballerup, hvilket vil indbringe et godt stykke over 100 mio. kr.,"skønner ugebrevet.
Derfor vurderes det, at der kan være mulighed for en stigning helt op til 14 kr. pr. aktie, "såfremt salget af domicilet i Ballerup eksekveres hurtigt og til den udbudte pris."
Neurosearch inviterer til fusion
Neurosearch sælger Huntexil til Teva