Novo Nordisk: Næste skridt bliver Victoza/Tresiba kombi

Næste registreringsansøgning bliver et kombinationsmiddel mellem Tresiba og Victoza, fortæller Forskningsdirektøren.
Ritzau Finans

Hvis alt går vel, vil Novo Nordisk kunne indsende en ansøgning om godkendelse at en kombinationsbehandling med det nye langtidsvirkende insulin Tresiba og koncernens succesfulde GLP-1-middel Victoza. Det oplyser koncernens topdirektør for så vidt angår forskning og udvikling, Mads Krogsgaard, til Ritzau Finans.

"Vi er meget glade for de data, vi har set i det første Dual I studie med Victoza og Tresiba. Det gør, at hvis Dual II også flasker sig, så stiler vi mod at kunne lave en registreringsansøgning i midten af næste år," siger Mads Krogsgaard.

Dual II-studiet ventes at blive offentliggjort hen mod slutningen af indeværende år.

Med hensyn til tidsperspektivet ved en sådan ansøgning skal man ikke vente sig for meget, selv om begge midler er godkendt i forvejen, pointerer direktøren.

"Det er nogle specielle guidelines, når det gælder kombinationsprodukter. Vi taler også om et års tid på det punkt," vurderer Mads Krogsgaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også