MedWatch

Analytikere: Her kan Novo Nordisk differentiere sig

Novos kommende blødermiddel, turoctocog alfa, kommer ifølge analytikerne ikke til at erobre andet end en beskeden markedsandel. Men det kommer til at agere spydspids for en mulig blockbuster.

Foto: Novo Nordisk

En beskeden markedsandel. Et produkt, der ikke ligefrem er banebrydende. Det er ikke ord, man umiddelbart plejer at hæfte på danske Novo Nordisk.

Ikke desto mindre er det, hvad analytikerne siger om det kommende blødermiddel, turoctocog alfa, som Novo Nordisk tirsdag meddelte, at man har indsendt registreringsansøgninger for i USA og Europa.

”Det er positivt, at de indsender ansøgning på det her middel, da det er et produkt, der henvender sig mod en stor patientpopulation,” siger Sydbanks aktieanalytiker, Søren Løntoft Hansen, og fortsætter:

Ikke banebrydende

”Men det her produkt er måske ikke ligefrem banebrydende i forhold til eksisterende produkter på markedet, og det her marked er meget konservativt, hvor lægerne måske er knap så villige til at prøve nye produkter og til at skifte over til nye produkter.”

Novo Nordisk skal ifølge analytikeren have fat i de patienter, der har en alvorlig mangel på faktor VIII-genet.

”De udgør måske omkring 45.000. Og der er i forvejen tre midler på markedet, der henvender sig til disse. Afhængig af, hvornår man kommer på markedet, bliver man så fjerde, femte eller sjette spiller på markedet.”

Baxter er den dominerende aktør på markedet for hæmofili A med produktet Advate, der sidder på omkring halvdelen af markedet. Derudover er Bayer og Pfizer også etablerede aktører.

Konservativt marked

Kan de få 10-15 pct. af markedet, hvilket er, hvad Søren Løntoft forventer, så ligger der ifølge analytikeren et potentiale på omkring 3-4 mia. kroner for Novo Nordisk.

”Det er det mest sandsynlige scenarie. De kan få færre patienter, hvis markedet er mere konservativt, end jeg lige regner med, men de kan også få flere, hvis lægerne er mere villige til at skifte på baggrund af bekvemmelighedsfaktoren ved produktet, nemlig at det kan opbevares ved stuetemperatur.”

I forhold til produktets manglende unikke egenskaber bakkes Søren Løntoft Hansen op af sin kollega i Jyske Bank, Frank Hørning Andersen:

”Turoctocog alfa er ikke et produkt, der kan noget væsentligt anderledes end de produkter, der allerede findes til behandling af hæmofili A. Det er helt bevidst, at Novo går ud med et sådan produkt. Man skal huske på, at Novo ikke er repræsenteret på det her marked, og man vil gerne ind på det her mere lukrative marked. Jeg vurderer, at det her produkt skal bruges til, at Novo kan vinde fodfæste i markedet og bane vejen for det langt mere interessante produkt, N8GP.”

N8GP er Novos langtidsvirkende blødermiddelkandidat, der i øjeblikket er midt i fase 3-studier.

Fald efter 2017

Frank Hørning Andersen ligger i sit estimat lidt lavere end Søren Løntoft Hansen – han forventer et topsalgspotientale på 2,6 mia. kr. i 2017.

”Herefter vil det faktisk falde igen, efterhånden som markedet vil begynde at vende sig mod de langtidsvirkende varianter.”

Begge analytikere er dog enige om, at lanceringen af turoctocog alfa er et skridt i den rigtige retning.

”Men der, hvor de kan differentiere sig i forhold til konkurrenterne, er på de langtidsvirkende blødermidler. Man vil være en af de første aktører, der kommer på markedet med et langtidsvirkende produkt,” siger Søren Løntoft Hansen.

Sobi og Biogen er sammen med Novo Nordisk således længst fremme i udviklingen af de langtidsvirkende midler, som ifølge Frank Hørning Andersen vil betyde et paradigmeskifte i behandlingen med en markant omsætning til følge.

”Turoctocog alfa skal tage en beskeden markedsandel og være en spydspids for det langt mere interessante, langtidsvirkende produkt, N8GP, som har blockbusterpotentiale, altså et salg på mere end 6 mia. kroner.”

 Novo Nordisk: Turoctocog er første skridt

 Novo indsender blødermiddel til registrering

 Novo stopper udvikling af blødermedicin

 Positive senresultater for blødermiddel  

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 21

Et udbrud af abekopper giver travlhed hos Bavarian Nordic, der har opjusteret forventningerne til året efter stort salg. Og så har to markante danskere forladt deres stillinger hos Pfizer og Ascendis. Gik du glip af noget?

Analytikere ser købere til GN men tvivler på et salg

Med en lav værdiansættelse, en høj strukturel værdi og ingen dominerende aktionærer giver det god mening, hvis internationale kapitalfonde og industrielle spillere lige nu lurer på at købe høre- og lydkoncernen GN Store Nord, mener to analytikere, men om det reelt kommer til at ske, tvivler de dog på.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier