EU-sag mod Lundbeck afgøres næste år

Konkurrencesagen fra EU-Kommissionen mod Lundbeck og Servier afgøres i 2013.
RITZAU FINANS

EU-Kommissionens konkurrencesag mod Lundbeck og franske Servier ventes afgjort i 2013. Det siger EU-kommissær Joaquín Almunia, som har ansvar for konkurrenceområdet, ifølge Bloomberg News.

Kommissionen indledte tidligere på året en sag mod de to medicinalselskaber for at blokere billigere såkaldte "kopimedicin"-produkter fra markedet i Europa.

I Lundbecks tilfælde gjaldt det depressionsmidlet Citalopram (Celexa), mens Servier er i søgelyset omkring hjertemedikamentet Perindopril.

Lundbeck-talsmand Anders Schroll afviste over for nyhedsbureauet Reuters, da sagen kom frem i juli, at selskabet skulle have overtrådt EU's regler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også