MedWatch

Forsker: Magiske svampe kan behandle depression

Det aktive stof i psykedeliske svampe kan muligvis være med til at bekæmpe depressioner, siger en britisk topforsker. Han vil nu indlede kliniske forsøg med stoffet, som allerede har været genstand for kliniske undersøgelser.

Foto: Jyllands-Posten

En britisk forsker mener, at magiske svampe måske kan bruges til at behandle depressioner i fremtiden, og han vil derfor indlede kliniske forsøg med det aktive stof i svampene, skriver den britiske avis The Telegraph.

Det er professor David Nutt fra Imperial College London, der står bag planerne om det nye kliniske forsøg. Ideen er at behandle patienterne med det aktive stof, psilocybin, samtidig med at de fortsætter i traditionel psykiatrisk behandling.

Professor Nutt blev fyret fra sin stilling som chief drug adviser for den engelske regering for tre år siden, efter han havde kritiseret regeringens beslutning om at stramme loven om Cannabis. Og nu har han altså kastet sig over et andet forbudt stof. Det sker efter at to videnskabelige undersøgelser har kastet nyt lys på stoffets indvirkning på hjernen.

Frakobler hjerneområder

I det ene af disse studier blev en række forsøgspersoner givet psilocybin samtidig med, at man foretog MRI-hjerneskanninger af dem for at undersøge virkningen af stoffet. Det viste sig, at stoffet faktisk frakoblede to vigtige områder i hjernen.

I det andet studie opdagede forskerne, at psilocybin forstærkede minder forbundet med positive følelser gennem en kemisk proces.

Professor Nutt kalder ifølge The Telegraph resultaterne af de to studier for ”en åbenbaring”.

”Psykedeliske stoffer ses tit som ”bevidsthedsudvidende” stoffer, så det har været en almindelig formodning, at de øger hjerneaktiviteten. Men overraskende nok har vi fundet ud af, at psilocybin rent faktisk får aktiviteten til at falde i områder som har en tæt forbindelse med andre områder,” siger han ifølge avisen og fortsætter:

”Disse centre indskrænker vores oplevelse af verden og holder den under kontrol. Vi ved nu, at hvis vi deaktiverer disse områder, fører det til en tilstand, hvor verden opleves som usædvanlig.”

Første studier i 50 år

Det er første gang i mere end 50 år, at man har udført seriøse videnskabelige forsøg med psykedeliske stoffer. I 1950erne og 60erne blev der udført en række forsøg med LSD og andre psykedeliske stoffer. Men de blev lagt på is da stoffer blev gjort ulovlige og set som farlige for samfundet, fortæller David Nutt.

”De blev gjort forbudte, fordi de kunne være samfundsændrende. Det var der stor bekymring for. Siden har det været stort set umuligt at udføre forsøg med dem,” siger han ifølge avisen.

Lundbeck sender ny ansøgning for depressionshåb 

Lundbeck indsender ansøgning på mulig supersællert

Forskere: Sydafrikansk lilje giver nyt håb mod depression 

Depressive kan få hjælpe af hjerne-pacemakere 

Vemodig Aamund: Der er begået fejl 

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt. 

 

 

Mere fra MedWatch

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 47

I denne uge kom der en endelig afklaring angående Kåre Schultz’ fremtid i det israelske medicinalselskab Teva, og så annoncerede Novo Nordisk også en udvidelse af faciliteterne i Bagsværd for 5,4 mia. kr. Gik du glip af noget?

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier