Aamund: Jeg afleverede et selskab i kanonform

Fire ud af ti børsselskaber har formøblet de penge, som investorerne har tilføjet via kapitalindsprøjtninger. Det viser en gennemgang, som Børsen har foretaget.
Blandt de ti selskaber er Affitech og Veloxis Pharmaceuticals, der har en forskel mellem nuværende markedsværdi og provenuet fra kapitaludvidelser de sidste ti år på hhv. 698 og 1.286 mio. kr.
Der er imidlertid også tale om en stor forskel på værdi og provenue, når man kigger på Bavarian Nordic og Neurosearch, som Asger Aamund er hhv. nuværende og tidligere formand for. Forskellen ligger på hhv. 1.091 og 1.986 mio. kr.
Overfor Børsen gør Asger Aamund det dog klart, at han ikke tager skylden for derouten i Neurosearch.
Ikke ansvarlig
"Det kan jeg ikke være ansvarlig for. Da jeg fratrådte som bestyrelsesformand ved generalforsamlingen i 2008, afleverede jeg et årsregnskab, hvor Neurosearch havde en markedsværdi på 5 mia. kr., en kurs på 328 og 18 prospekter i pipelinen. Jeg afleverede et selskab i kanonform og med nogle aktionærer, der var meget glade."
I forhold til Bavarian Nordic mener bioteks grand old man, at problematikken langt hen ad vejen skyldes markedets irrationalitet og manglende tro hos de danske investorer.
"I foråret 2011 meddelte vi, at vi ikke ville sælge vores cancervaccine Prostvac på en stor global licens, fordi vi ikke syntes, vi kunne få ordentlige betingelser. Så ville vi hellere udvikle det selv, og det gjorde vi ved at rejse 750 kr. i markedet. Det syntes de danske investorer var en ualmindelig dårlig idé. De regnede med, at vi nærmest havde opgivet projektet, selv om vi gjorde lige det modsatte, vi bevarede alle værdierne."
Bliver Bavarian den næste store biotek-succes?
Vemodig Aamund: Der er begået fejl
Relaterede artikler:
Vemodig Aamund: Der er begået fejl
For abonnenter