MedWatch

Konkurrenter dikterer Novos skattesats

Når Novo Nordisk skal vurdere, om det betaler en rimelig skat, skeler det til skattesatserne hos 14 konkurrerende medicinalselskaber.

Det er ikke kun skattereglerne, der afgør, hvor meget Novo Nordisk betaler i skat. Koncernfinansdirektør Jesper Brandgaard vil nemlig ikke betale mere end andre.

"Vi bruger en peer-gruppe bestående af 14 af de største farmaselskaber, og hvis jeg ser på deres gennemsnitlige effektive skatterate, så er den 23 pct. Novo Nordisk forventer også at betale omkring 23 pct. i effektiv skat i år," siger koncerndirektør med ansvar for blandt andet finans, Jesper Brandgaard, til Berlingske Business.

Ifølge professor i økonomi og ekspert i skatteforhold, Søren Bo Nielsen fra CBS, kan de store internationale virksomheder reelt selv fastsætte deres skattesats, men det er interessant, at Novo Nordisk har offentliggjort sine overvejelser.

Ønsker ikke at fremstå dummere

"Mange andre danske virksomheder har utvivlsomt lignende overvejelser, men mere implicit. De fleste virksomheder ønsker ikke at fremstå dummere end deres konkurrenter og har et hensyn at tage til deres investorer. På den anden side ønsker de ikke at skille sig ud med et meget lille skattebidrag til samfundet," siger Søren Bo Nielsen til Berlingske Business.

En analyse foretaget af Berlingske Research viser, at Novo Nordisk hører til blandt C20-firmaerne med lavest skattesats. Kun Vestas og Pandora ligger lavere, mens Carlsberg, Chr. Hansen, Novozymes og Coloplast ligger over, tæt på den danske selskabsskatteprocent på 25 pct.

 Nye britiske skattefordele lindrer kapitaljagt

 Skatteregler sender investeringer uden om Danmark 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier