Svineinfluenzavaccine kan føre til søvnlidelse

Forskere fra Sverige og Finland har fastslået sammenhæng mellem H1N1-vaccinen Pandemrix og en øget risiko for udviklingen af en bestemt søvnlidelse hos børn.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Børn under 18 år har 4-9 gange så stor risiko for at udvikle den kroniske søvnlidelse narkolepsi, hvis de under svineinfluenzaepidemien (H1N1) i 2009 modtog vaccinen Pandemrix.

Det skriver Videnskab.dk.

Der er i Sverige og Finland sket en betydelig stigning af narkolepsi-tilfælde efter pandemien i 2009-2010. I Finland er 121 blevet ramt af den ellers yderst sjældne hjernesygdom, mens 168 vaccinerede, deraf 150 børn, har fået sygdommen i Sverige.

Mens man i Sverige og Finland tilbød alle vaccinen, så vaccinerede man i Danmark kun børn med kroniske sygdomme, forklarer Tyra Grove Krause, overlæge, ph.d., Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut, til Videnskab.dk.

Vækker sygdommen

Man har således ikke fundet nogen stigning af narkolepsi-tilfælde herhjemme.

Forskerne har endnu ikke fundet en biologisk forklaring, men noget tyder på, at mennesker med en særlig gentype er specielt modtagelige over for sygdommen.

"Vores hypotese er, at Pandemrix ikke direkte forsager narkolepsi, men rettere 'vækker' sygdommen i folk, der er specielt disponeret," siger Tyra Grove Krause til Videnskab.dk.

 Universalvaccine mod influenza kan være på vej

 Danske forskere har opdaget kroppens alarmsignal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også