Merck barberer kraftigt i medarbejderstaben - igen

Tirsdag annoncerede tyske Merck KGaA flere nedskæringer for de tyske medarbejdere, hvor hver tiende sandsynligvis skal kigge sig om efter nyt job. Samtidig lover virksomheden massive investeringer i virksomhedens R&D-afdeling.
Foto: Merck Serono/PR
Foto: Merck Serono/PR
AF KARTRINE GRØNVALD RAUN

Nedskæringer kan efterhånden ikke overraske længere.

Tirsdag blev den tyske kemi- og farmaceutvirksomhed Merck KGaA igen en del af den statistik, da de annoncerede, at omtrent hver tiende medarbejder på det tyske hovedkontor og i produktionen står til at blive fyret. Det svarer til omkring 1100 mennesker, skriver FierceBiotech.

Og det er efterhånden vante toner fra virksomheden, der i foråret præsenterede planerne om at lukke deres hovedkvarter i Genève, hvilket affødte trusler om strejke fra medarbejderne.

Massiv investering i R&D

I samme åndedrag som fyringsrunden blev meldt ud, fortalte virksomheden også, at man trods nedskæringerne på medarbejdersiden planlægger en omstruktureringsplan med investeringer på 316 mia. dollars, hvoraf store summer vil gå til at udvikle virksomhedens R&D-afdeling i hovedkontoret i Darmstadt, Tyskland.

"Det globale hovedkvarter for Merck-koncernen i Darmstadt vil blive udvidet yderligere, så vi kan være på forkant på produktions- og forskningssiden og være i stand til at opfylde de højeste konkurrencemæssige krav," skriver virksomheden i en meddelelse ifølge FierceBiotech.

Det vil ifølge Merck inkludere et moderne arbejdsmiljø inden for R&D, som bør være i stand til at fremme innovation, fastholde talenter og ikke mindst tiltrække dygtige fagfolk:

"Darmstadt skal udvides til at blive et R&D center of excellence med et stramt netværk inden for forskning, samt en vidensplatform for både medicin og kemikalier," skriver firmaet ifølge FierceBiotech.

Spin-off selskab skal hjælpe

En stor omorganisering af virksomhedens aktiviteter er i gang og betyder blandt andet en lukning af hovedkvarteret i Genève - en beslutning, virksomheden meldte ud i foråret. Forleden kom det så frem, at et såkaldt spin-off  selskab, Quartz Bio, blandt andet skal åbne døre for de berørte medarbejdere i hovedkvarteret i Genève og samtidig fokusere på biomarkører.

Jérôme Wojcik skal stå i spidsen for den nye virksomhed og vil til en start ansætte fire forskere, der skal hjælpe med indsatsen. Quartz Bios første kunde er Merck Serono, der har planer om ordre i løbet af de næste to til tre år til omkring 2 mio. euro.

"Biomarkøranalyser er kernen i stratificerede medicin, og vi tror på, at Quartz Bio fleksible og højt specialiserede tjenester vil bringe merværdi til farmaceutiske virksomheder til at udvikle nye lægemidler," siger Jérôme Wojcik ifølge FierceBiotech.

 Tyske Merck med stærkt Q4 

 Merck i biosimilær samarbejde med indisk firma

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også