FDA åbner op for indiske fabrikker
En lang række indiske medicinalproducenter kan igen levere lægemidler til det amerikanske marked.
Det står klart, efter at de amerikanske tilsynsmyndigheder ifølge Economic Times har løftet eller er ved at løfte importforbuddet for en række af selskaberne.
I de sidste to måneder har FDA således løftet forbuddet mod Sun Pharma, Dr. Reddy's Laboratories og Claris Lifesciences, mens et advarselsbrev udstedt til Zydus Cadila er tilbagetrukket.
To andre medicinalselskaber, Ranbaxy Laboratories og Aurobindo Pharma, er også i færd med at få deres anlæg godkendt igen.
Positivt tegn
"Dette er et meget positivt tegn for branchen - det viser, at vi har lært af oplevelsen og forbedret vores fremstillingsprocesser," siger en topchef fra een indiske virksomhed, der fik FDAs godkendelse for sin indiske fabrik i juli.
Han tilføjer, at FDA også er under pres fra sin regering, fordi dens forbud mod indiske anlæg til dels er ansvarlig for manglen på medicin i USA, hvor det især er udtalt inden for kræftmedicin.
"De er ikke gået på kompromis med kvaliteten, men FDA reagerer nu meget hurtigt," siger han.
Der er omkring 100 FDA-godkendte lægemiddelfabrikker i Indien, det højeste antal uden for USA.
USA øger sikkerheden ved importerede lægemidler
Det indiske CRO-marked fordobles
Novartis slås for indisk patent på kræftpille