
Fem måneder længere. Så meget større var levetiden hos de mænd, ramt af fremskreden prostatakræft, som tog det eksperimentelle medikament enzalutamide, i forhold til kontrolgruppen af placebopatienter.
Det viser nye resultater fra et fase-3-studie offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine. De viser samtidig, at risikoen for, at mændene dør, blev mindsket med 37 pct. i forhold til placebogruppen, skriver Dagens Pharma.
Det er det San Francisco-baserede medicinalselskab Medivation, der står bag enzalutamide. Forskerne undersøger nu om enzalutamide kan være endnu mere effektiv hos patienter i tidligere stadier af prostatakræft.
Bavarian med vaccine
Blandt danske udviklere af medicin mod prostatacancer er Bavarian Nordic, der har en vaccine mod prostatakræft, Prostvac, i fase tre.
Enzalutamide er et hormonelt stof, der er udviklet til behandling af den mest aggressive og fremskredne prostatakræftform, kaldet kastrations-resistent prostatakræft, hvor kræften ikke længere responderer på hverken standard hormonbehandling eller kemoterapi
Bivirkningerne kan patienterne dog ikke undgå, og her er enzalutamide blandt andet forbundet med risiko for slagtilfælde.
Bavarian-konkurrent i nyt millionunderskud - lukker fabrik
Nyt prostatakræftmiddel på vej mod godkendelse
Dansk opfindelse effektiviserer kampen mod kræft