Der er lovende resultater fra Lundbeck Foundation Center for Clinical Intervention og Neuropsychiatric Skizophrenia Research (CINSR). På centret har man i et projekt med Glostrup Hospital undersøgt hjernerne hos en gruppe af helt nydiagnosticerede unge patienter med skizofreni.

"Vi har løst lidt af skizofreniens gåde, men skizofreni er en meget kompliceret sygdom, og puslespillet er meget stort," siger professor Birte Glenthøj, der leder forskningen på CINSR, til Berlingske.

Forskningen har givet et tydeligt fingerpeg om, hvordan skizofrene patienter skal medicineres.

"Vores forskning viser, at vi skal medicinere mindst muligt og trappe langsomt op, hvor det er muligt. Så kan vi ramme lige den grad af påvirkning af hjernens dopaminsystem, som hjælper patienten bedst, uden at han eller hun lider unødvendigt under sideeffekterne," siger Birte Glenthøj.

Ustyrlig dopamin

Den skizofrene hjernes belønningssystem opfører sig anderledes end hos raske folk. Antipsykotisk medicin påvirker netop hjernens dopaminystem, som er trigger for belønningssystemet. I raske hjerner frigives dopamin som reaktion på vigtige indtryk, både de positive som seksuel lyst, en børsgevinst eller en kemisk stimulans. Og negative indtryk som en oplevelse med en slange eller et bittert stof.

Hos skizofrene patienter frigiver hjernen dopamin uden hensyn til indtryk udefra, og dermed ender den skizofrene med at tillægge de forkerte ting betydning, som følger til vrangforestillinger, hallucinationer, paranoia og andre ydre symptomer på skizofreni.

"Skizofreni er flere forskellige sygdomme med fælles symptomer, og vi vil gerne lære at genkende undergrupperne, så vi kan tilbyde bedre behandling," siger Birte Glenthøj til avisen.

 Skizofreni-præparat fra Eli Lilly dumper i klinisk test 

 Skizofrene mus hjælper Lundbeck i jagt på milliardmarked

 Analytiker: Tre pipelinemidler svarer til nuværende Lundbeck-omsætning

 Lundbeck får positive resultater med skizofreni-behandling