
Der er stor chance for, at det kan komme patienter til gode, at det er lykkes forskere, at finde kræftstamceller i mus. Det fortæller den danske professor og kræftforsker Kristian Helin til Ingeniøren.dk.
"Man har allerede haft en god ide om, at man skulle finde kræftstamceller for at kunne fjerne kræft helt, men de nye artiklers påvisninger er kun med til at udvide ideen," siger han.
Læs også: Stamcelleopdagelse kan føre til ny kræftbehandling
Kristian Helin er direktør for Biotech Research & Innovation Centre ved Københavns Universitet, hvis forskning blandt andet bruger stamceller til at identificere targets for udvikling af ny kræftmedicin.
Det er tre forskerhold fra hhv. Europa og USA, der har bevist stamcellerne i de tre store kræfttyper hjerne-, tarm- og hudkræft og fundet en måde at markere stamcellerne på.
Resultaterne er både vigtige for videre forskning i bedre behandling samt for forståelsen af, hvordan kræft opstår.
"Mange af os forskere arbejder ud fra devisen om, at hvis man ikke forstår, hvordan kræft opstår, kan man ikke udvikle den rigtige behandling. Det vigtige er i det her tilfælde, at man skal sørge for at slå de kræftstamceller ihjel, hvis man skal behandle kræftpatienterne ordentligt," siger Kristian Helin til Ingeniøren.dk
Verdens første stamcelle-medicin godkendt