MedWatch

Sydbank: Konkurrent-regnskab er godt nyt for Novo

Halvårsregnskabet fra amerikanske Eli Lilly er godt nyt for Novo Nordisk, mener Sydbank.

Foto: Mik Eskestad, JP

Regnskabet fra Eli Lilly lover umiddelbart godt nyt for danske Novo Nordisks position på det vigtige og enorme amerikanske marked. Det vurderer Søren Løntoft Hansen, aktieanalytiker i Sydbank over for Ritzau Finans.

Eli Lilly sælger blandt andet diabetesmidlet Humalog, der er en konkurrent til Novos Novolog, og Humulin. Humalog solgte for 613,4 mio. dollar i kvartalet mod ventet 626,3 mio. dollar, ifølge Bloombergs konsensusestimater, i andet kvartal. Salget af det humane insulin, Humulin, landede på 303 mio. dollar mod ventet 323 mio. dollar.

"Der var begrænset vækst for Humalog og fald i Humulin-salget. Det vidner om, at Novo i øjeblikket tager markedsandele tilbage fra Eli Lilly efter sidste års meget aggressive markedsføring fra Lilly," siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans og uddyber:

"Det er umiddelbart godt nyt for Novo og en bekræftelse af data fra de seneste måneders receptudskrivelser i USA."

 Novo: Amerikansk rival opjusterer 

 Boehringer får godkendt ny kombinationspille

 Analytiker: Investorer vil sive fra Novo-aktie dag for dag 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MedWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier