Direktør-ændringer i Leo Pharma

Et nyt lederhold er nu på plads i medicinalkoncernen Leo Pharma forud for den store organisationsændring i firmaet per 1. juli 2012.
Mens den 43-årige Annette Sylvest Nielsen indtræder i koncernledelsen 1. juli som senior vice president med ansvar for finans, IT og juridiske forhold, har en anden direktør forladt firmaet. Selskabets koncerndirektør med ansvar for ”product discovery”, Tore Duvold, er stoppet med øjeblikkelig virkning per 14. juni.
Det skriver Berlingske i dag.
Leo Pharma vil ikke kommentere hans afgang fra selskabet. Men det bliver koncerndirektør med ansvar for salg og marketing, Lars Olsen, der overtager Tore Duvalds post, indtil firmaet finder en ny til posten.
Topledelsen i Leo Pharma er per 1. juli: Adm. direktør Gitte P. Aabo og direktørerne Lars Olsen, Annette Sylvest Nielsen, Anders Spohr og Kim Kjøller.