Fisk kan øge hastigheden i genmedicin
Flytter man regnbueørreden fra spisebordet til laboratoriet, kan det resultere i, at man hurtigere kan skræddersy effektiv genmedicin til mennesker.
I hvert fald har danske forskere ifølge magasinet Dansk Biotek fundet ud af, at fisken er en rigtig god modelorganisme til at teste genmedicin for nogle af de bivirkninger, som man ønsker at undgå, når medicinen skal anvendes til mennesker.
"Det smarte er, at immunsystemet i fiskens og menneskets celler i mange henseender minder om hinanden. Selv fisk på nogle få gram er brugbare og lette at håndtere i stort antal, der kan give statistisk pålidelige data. Derfor kan fisk være mere velegnede end f.eks. mus og rotter til hurtige screeninger og optimeringer af medicinske koncepter," forklarer post.doc Brian Dall Schyth fra DTU Veterinærinstituttets afdeling i Aarhus til magasinet.
Relaterede artikler:
Tre nye kræftmidler rammer snart Danmark
For abonnenter